Thomas Frank kritiserer Tottenham-fans
Den danske cheftræner Thomas Frank rettede efter lørdagens nederlag mod Fulham en kritik mod Tottenhams egne fans.
Både da der blev fløjtet til pause og efter kampen valgte de mange Tottenham-fans at buhe af spillerne på grønsværen.
Derudover buhede en del af hjemmebanetilskuerne også af målmanden Guglielmo Vicario, når han var på bolden.
Den italienske keeper havde i første halvleg lavet en kæmpe fejl, der endte med at give et mål til Fulham, som også vandt kampen 2-1.
Thomas Frank reagerer på pibekoncert
– Jeg kan ikke rigtig lide det. Det synes jeg ikke, at man gør, hvis man er rigtig Tottenham-fan, siger Thomas Frank til Viaplay.
I denne sæson har Tottenham vundet én gang på hjemmebane, mens det er blevet til to uafgjorte kampe og hele fire nederlag.
Dermed er den engelske storklub blandt de dårligste hjemmehold i Premier League indtil videre denne sæson.
Til gengæld er Tottenham blandt de absolut bedste udehold i rækken.
Samtidig har Arsenal fået en stor straf efter en dramatisk kamp mod Chelsea i Premier League søndag aften – læs meget mere om det lige her.


















