Helt vildt FC Midtjylland-resultat
FC Midtjylland leverede søndag eftermiddag et meget opsigtsvækkende resultat i Superligaen hjemme mod FC Nordsjælland.
Det midtjyske mandskab, der torsdag aften var en tur i Rom for at møde AS Roma i Europa League, kom flyvende ud til opgøret.
Ousmane Diao og Dario Osorio fik scoret, inden der var spillet otte minutter, og en formstærk Aral Simir gjorde det til 3-0 efter et kvarter.
Kort før pausen lykkedes det så for Franculino at gøre det til 4-0, men det stoppede slet ikke her.
Anden halvleg var kun lige sat i gang, da Franculino scorede til 5-0 efter oplæg af Aral Simsir.
Dermed fik FC Nordsjælland heller ikke sat en prop i, selvom Jens Fønsskov Olsen skiftede to spillere i pausen efter 45 skrækkelige minutter.
Efter en time troede hjemmeholdet så også, at der stod 6-0, mens Chos scoring blev annulleret for offside. Fem minutter senere var den så god nok, da Valdemar Byskov fik nettet. 6-0.
Sejren til FC Midtjylland betyder, at de holder snor i AGF, der tidligere søndag tog en meget vigtig sejr mod FC København.
Samtidig er AGF-fansene også rasende efter sejren på 2-0 mod FCK.


















