Har sagt ja: Rasmus Højlund får selskab af United-stjerne
Rasmus Højlund får nu snart selskab af en tidligere holdkammerat fra Manchester United i Napoli.
Der er tale om den engelske landsholdsspiller Kobbie Mainoo, der nærmer sig en exit fra De Røde Djævle.
Der er uvished om Mainoos fremtid, der kun har fungeret som en marginalspiller under Rùben Amorims ledelse.
Det var ellers en fantastisk gennembrudssæson for Mainoo i 2023/24, men siden er han faldet væsentligt i graderne i løbet af det seneste halvandet år.
Amorim ser ikke Mainoo som en del af hans fremtidsplaner, og skader, dårlig form og en formationsændring har gjort, at han er røget om i køen.
I sommerens transfervindue ville Mainoo gerne have været med Rasmus Højlund en tur til Napoli, da han ønskede mere spilletid forud for næste sommers VM-slutrunde. Manchester United ønskede dog ikke at lade ham gå, da man var ramt på bredden.
Mainoos situation har dog ikke ændret sig i løbet af de seneste måneder, og derfor er der stor sandsynlighed for, at han forlader klubben i det kommende transfervindue.
Ifølge det italienske medie Il Mattino har Mainoo allerede sagt ja til Napoli forud for vinterens transfervindue. Derfor er de forsvarende mestre også i stigende grad sikre på, at en aftale kan lade sig gøre.

Mainoo menes at være åben for en lejeaftale, og hans transfer kan muligvis åbne for, at Manchester United får tilgang af en eller to midtbanespillere til vinter.
Der er brug for opgraderinger på adskillige positioner i klubben, der dog også bygger fremtidens hold op. Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano kan lørdag berette, at klubben henter 17-årig teenager.
Går alt efter planen kan Rasmus Højlund snart byde Mainoo velkommen til det napolitanske, og så håber danskeren nok, at midtbanespilleren er, hvad der skal til for at løse hans måltørke.
Samtidig er det kommet frem, at dansker er tæt på at forlade Premier League. Læs mere her.


















