Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Steinlein vil have FC Midtjylland i Europa League-finalen

28.11.2025 Kl. 13:21

Claus Steinlein har aldrig været bange for at drømme stort på vegne af FC Midtjylland, og nu det gør han nu igen. 

Bestyrelsesformanden, som er indbegrebet af den danske Superliga-klub, har set, hvordan det er gået forrygende i Europa League denne sæson. 

De første fire kampe i Europa League blev vundet, og selvom FC Midtjylland torsdag aften tabte 2-1 mod Serie A-topholdet Roma, er Ulvene på andenpladsen i den næstfineste europæiske klubturnering. 

Præstationerne har da også fået Claus Steinlein til at drømme stort, og det fortæller han om i et stort interview med Disney+

Steinlein drømmer om Europa League-finale med FC Midtjylland

– Vi er FC Midtjylland og drømmer selvfølgelig om at komme i finaler. Jeg har sat kryds i kalenderen den 20. maj 2026, hvor der er finale i Europa League nede i Istanbul.

– Det er det, vi drømmer om i FC Midtjylland. Vi sætter altid ambitionen højt. Nu kommer folk måske til at svine mig til, hvis vi ikke når det, men det er dét, der har drevet Midtjylland hele vejen. 

– Vi har altid drømt højere, end vi skulle, lyder det fra Claus Steinlein.

Næste Europa League-kamp for den jyske klub er den 11. december mod KRC Genk på hjemmebane.  

Læs om Brian Riemers vilde løn som dansk landstræner lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce