Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trænerskifte i Liverpool? Nu reagerer Steven Gerrard

28.11.2025 Kl. 10:02

Arne Slots hovedpine i Liverpool fortsætter med uformindsket styrke.

Hollænderen har tabt ni af de seneste 12 kampe – den værste stime i over 70 år – hvilket har sendt de forsvarende mestre ned på en skuffende 11. plads.

Det chokerende 4-1 nederlag til PSV i Champions Leagues femte runde har for alvor sat spørgsmålstegn ved Slots fremtid.

Bookmakerne holder stadig på Slot til at lede holdet til januar, men efter turen til West Ham kan det hurtigt ændre sig.

Den absolutte favorit til at overtage er dog den gamle kending, Jürgen Klopp, hvilket antyder, at et sensationelt comeback kan være under opsejling.

Blandt de øvrige kandidater finder man Oliver Glasner (Crystal Palace), Xabi Alonso (Real Madrid), Andoni Iraola (Bournemouth), den tyske landstræner Julian Nagelsmann og klublikonet Steven Gerrard.

Sidstnævnte har nu forholdt sig til den situation, som hans hjerteklub befinder sig i.

Sætter ord på formkrisen i Liverpool

Captain Fantastic, som Steven Gerrard blev kaldt i sine hæderkronede Liverpool-dage, langer nu ud efter klubben, der sejler rundt i skrivende stund.

– Med hvert nederlag kommer vi tættere på en krise, understreger Liverpool-legenden ifølge The Mirror og supplerer:

– Der er ingen undskyldninger for en præstation som den her i denne klub. De er i en frygtelig stime, deres selvtillid er på et historisk lavpunkt.

– Medmindre manageren kan finde svar og stabilitet i sit hold, vil denne situation fortsætte.

Det er desuden kommet frem, at den hollandske cheftræner har to kampe til at rette op på tingene i Merseyside-klubben.

West Ham venter på udebane i weekenden, mens Sunderland gæster Anfield i den efterfølgende runde.

BREAKING: Ibrahima Konaté-aftale går i vasken.

Analyse: Nu går den ikke længere for Arne Slot, der får sparket i Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce