Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trist nyt om Neymar

26.11.2025 Kl. 14:22

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar er stadig aktiv på grønsværen, men nu er der kommet en trist nyhed om ham. 

Til daglig spiller han for sin barndomsklub Santos, som han i begyndelsen af 2025 vendte retur til efter halvandet år i Saudi Arabien. 

Tiden tilbage i Brasilien har dog i høj grad været præget af skader, og nu har endnu et uheld ramt den tidligere topspiller. 

Ifølge det brasilianske medie Globo Esporte er han blevet ramt af en knæskade, som holder ham ude resten af sæsonen. 

Det betyder dog kun, at han misser de kommende tre kampe, for sæsonen i brasiliansk fodbold er stort set færdigspillet. 

Ikke desto mindre er det dog en rigtig skidt nyhed for Santos, som kæmper en hård kamp for at overleve i den bedste række. 

Der er ét point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, men nu skal Santos altså klare sig uden sit største navn i de resterende kampe af sæsonen. 

I denne sæson har Neymar spillet 17 kampe i ligaen, hvor han blot har bidraget med fire scoringer. 

Samtidig har Cristiano Ronaldo fået en karantæne, som er helt til grin – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce