Johannes Hoff Thorup tæt på nyt topjob
Johannes Hoff Thorup fik tidligere på året sparket i kriseramte Norwich, men nu er der gode nyheder om den danske cheftræner.
Der går således meldinger om, at der i længere tid har været behørig interesse fra flere MLS-klubber.
Her skulle særligt én af klubberne have intensiveret jagten på trænerprofilen, der dannede duo med Glen Riddersholm i den engelske klub.
Johannes Hoff Thorup til danskerklub?
Det amerikanske medie Sportsboom rapporterer, at Chicago Fire fra MLS er interesserede i at tilknytte cheftræneren, der fik sit gennembrud i FC Nordsjælland.
Klubben råder over en dansker i form af Phillip Zinckernagel, der måske kan se frem til at få dansk islæt på sidelinjen fremover.
Efter det tidlige exit fra MLS-slutspillet mod Philadelphia Union er presset steget markant på den nuværende boss i form af Gregg Berhalter.
Det særlige er, at han både fungerer som cheftræner og sportsdirektør, hvilket åbner for en alternativ løsning.
Ifølge mediet kan Berhalter vælge at trække sig som træner for at lette presset, men samtidig beholde rollen som sportsdirektør.
Det kan åbne døren for en ansættelse af danskeren.
I samme moment er det kommet frem, at Harry Kane har smidt en bombe i Bayern München. Læs mere.
Dyrt Liverpool-flop koster Arne Slot jobbet


















