Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én ting kan stoppe Arsenal fra at vinde Premier League

Af Emil Plovgaard
23.11.2025 Kl. 22:31

Arsenal fortsætter deres vilde march mod Premier League-trofæet. Søndag smadrede The Gunners rivalerne fra Tottenham med en overbevisende 4-1-sejr, hvilket nu giver et forspring på seks point i toppen af tabellen.

Eberechi Eze skrev sig ind i historiebøgerne med det første hattrick i et North London Derby siden 1978, og Mikel Artetas mandskab ligner i øjeblikket Englands stærkeste hold.

Carragher: “Arsenal er det bedste hold – men de kan selv smide det væk”

Jamie Carragher var ikke i tvivl efter kampen: Arsenal er soleklare favoritter til at vinde titlen.

Med Manchester Citys nederlag til Newcastle og Liverpools kollaps under Arne Slot, står Mikel Artetas mandskab stærkere end i mange år. Men Carragher leverer samtidig en advarsel, som Gunners-fans næppe bryder sig om at høre:

– Den eneste ting, der kan stoppe Arsenal fra at vinde ligaen, er Arsenal selv. De er det bedste hold, de har den bedste trup. Det handler kun om deres hoveder og mentalitet.

Arsenal har sluttet som nummer to i tre sæsoner i træk, og netop historikken kan blive klubbens største modstander.

– Hvis de ikke vinder, vil alle sige: ‘Den her tabte I selv’. For første gang er der ikke et hold, der er bedre end dem, siger Carragher ifølge The Independent.

Thierry Henry: “Det er nu – omfavn presset”

Arsenal-legenden Thierry Henry sender samme klare budskab:

– Man er nødt til at omfavne det. Det handler ikke længere om ‘processen’. Nu sker processen. Det er tiden til at vise, at folk skal være bange for os.

Andetsteds er det nu kommet frem, at Xabi Alonso spøger i Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce