Vilde Eberechi Eze trækker overskrifter
Eberechi Eze var i hopla, da Arsenal søndag aften nedlagde de lokale ærkerivaler fra Tottenham med hele 4-1.
De tre af målene blev sat ind af Arsenals nytilkomne spiller, efter at Eze blev købt fri af sin kontrakt med Crystal Palace i sommeren 2025.
Leandro Trossard satte Arsenal i gang, og herefter stod der Eberechi Eze på måltavlen fra værterne. Gæsternes Richarlison sørgede for det eneste mål til Thomas Frank.
Ekspert forstår intet: Hvor er VAR?
Et af målene burde dog ikke have talt, lyder det fra Tottenham-ikonet Les Ferdinand:
Ifølge ham stod en række Arsenal-spiller nemlig i offside og blokerede for Tottenham-keeper Guglielmo Vicario, da Eze fordoblede The Gunners’ føring.
– Jeg forstår det ikke. Nogen er nødt til at forklare mig, hvordan det ikke kan påvirke målmandens udsyn. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor situationen ikke bliver set igennem, så man kan se, at disse spillere blokerer målmandens udsyn. Det gør jeg virkelig ikke, lød det fra Ferdinand på Sky Sports ifølge Daily Mirror.
Premier Leagues matchcenter har imidlertid forklaret, hvorfor målet fik lov til at stå:
– Dommerens beslutning om at tildele mål blev tjekket og bekræftet af VAR, og her blev det anslået, at ingen Arsenal-spillere var i synsfeltet hos målmanden, og de bevægede sig ikke i en sådan grad, at de gjorde en indflydelse.
Vild Arsenal-forløsning
I første halvleg leverede Sky Sports-eksperten Gary Neville noget af en opsang til det gæstende Tottenham-mandskab:
– Spurs er nødt til at have noget mod på bolden. De har intet vist os i de 40 minutter. Det har været alt for basalt. Måske vil målet gøre, at de kommer i gang.
– Det er et mål for de, som godt kan lide den måde, Arsenal spiller på. Hvor den ryger gennem linjerne og bryder dem op. Det er en vidunderlig aflevering (til Trossard, red.) fra Merino … han smider den ind i rummet, og Tottenhams bagkæde opløses. Det er, hvad Artetas mandskab fortjener. De har været langt det bedste hold på dagen.
– Det er vanvid. Forløsning i det nordlige London for Arsenal. Jeg er glad på deres vegne, de fortjener det. Og det gør Tottenham også med det, de har vist. Disse hvide trøjer er som mannequindukker. For mig at se er kampen ovre, med mindre Thomas Frank gør noget bemærkelsesværdigt, lød det fra Neville ifølge Football London.
Andetsteds er det kommet frem, at landsholdsspiller stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.


















