Erling Haaland i sensationelt chokskifte?
Erling Haaland har været i forrygende form for Manchester City i denne sæson, hvor han har scoret 13 mål i 10 kampe.
Det er blevet til næsten 150 mål for nordmandens nuværende arbejdsgiver, som han endnu ikke har spillet 160 kampe for.
Derudover er han også på vej mod sin første slutrunde med Norge, som forleden kvalificerede sig til VM-slutrunden.
I januar i år skrev Erling Haaland under på en forlængelse med Manchester City, hvor hans kontrakt nu gælder helt frem til sommeren 2034. Oprindeligt lød det, at klausuler også ville blive fjernet som en del af den nye aftale.
Bekræfter klausul hos Erling Haaland
Men ifølge transferjournalisten Graeme Bailey eksisterer der fortsat klausuler. Det er kilder tæt på både FC Barcelona og Real Madrid overbeviste om, lyder det fra den anerkendte transferekspert.
Det er kommet frem, at Jonas Wind skifter klub – se mere i videoen herunder:
Selvom der altså efter sigende er klausuler i nordmandens kontrakt, forventer Bailey ikke, at der sker noget før om halvandet år, hvor vi nærmer os sommeren 2027.
FC Barcelona har nemlig måtte indse, at Erling Haaland formentlig er at finde hos Manchester City hele næste år ud. Nordmanden er dog stadig højt på ønskelisten hos den catalanske storklub, som dog er fuldt opsat på at slutte sæsonen stærkt af.
Det er godt tre år siden, at den norske målmaskine skiftede til Manchester City, og han har siden da taget hele verden med storm. En alvorlig straf lurer dog formentlig i klubben, som er sigtet for alvorlige økonomiske regelbrud i perioden fra 2009 til 2018, og det kan muligvis påvirke hans langsigtede fremtid.
Dommeren, som tirsdag aften skal dømme Skotland mod Danmark, har involveret i en stor skandale. Læs mere her.



















