Frederik Tingager er færdig
32-årige Frederik Tingager har været en absolut profil for AGF igennem flere sæsoner.
På det seneste har den lange stopper dog været en tur på lazarettet med en skade, der kommer til at tage længere tid at komme sig over.
Den tidligere OB’er har ikke været i aktion siden oktober for det formstærke AGF-mandskab, der er under ledelse af Jacob Poulsen.
Aarhusianerne tabte dog 3-2 til SønderjyskE i weekenden, der var det første nederlag til klubben siden juli måned.
Nu bekræfter Superliga-klubben på sin hjemmeside, at Frederik Tingager med overvejende sandsynlighed har spillet sin sidste kamp i år.
– Tingagers skade er ikke helet så hurtigt som vi havde håbet, og med den type skade, han har, siger erfaringen, at man ikke skal haste spilleren tilbage på banen – ellers kan det blive endnu mere kompliceret.
- Det er naturligvis frustrerende for Frederik, der meget gerne vil bidrage til holdet og arbejder hårdt for at komme tilbage. Det får han nu den nødvendige ro til og vi regner derfor først med, at han er klar igen til opstarten efter juleferien, lyder det fra Head of Performance & Medical i AGF, Phil Mansfield.
Andetsteds forlyder det, at Real Madrid og Manchester City går all-in på en kæmpe stjerne fra Liverpool. Læs mere.
Så sker det: Franculino Djú skifter klub.
















