Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League-klub ansætter ny cheftræner

Af Alexander Walther Petersen
09.11.2025 Kl. 14:15

Det har allerede været en del fyringer i Premier League i 2025.

Ange Postecoglou, der i seneste sæson fik sparket i Spurs, blev fyret i Nottingham Forest efter otte kampe uden sejr.

Derudover røg Graham Potter i svinget i West Ham, mens englænderen nu er blevet svensk landsholdstræner. Nuno Espirito Santo er hentet ind som ny mand i spidsen for London-klubben, mens portugiseren selv blev fyret af Nottingham Forest tidligere på sæsonen.

Den seneste fyring er i Premier League-klubben Wolverhampton, der står foran et hurtigt managerskifte, efter at Vitor Pereira er blevet fyret.

Beslutningen kom kort efter 3-0-nederlaget til Fulham, som efterlod Wolves på sidstepladsen i ligaen med blot to point efter ti kampe.

Lørdag aften gik det ingenlunde bedre for den kriseramte klub, der led et smerteligt nederlag på 3-0 til Chelsea på Stamford Bridge.

Ifølge flere engelske medier, herunder Ben Jacobs og BBC, har Middlesbrough givet Rob Edwards tilladelse til at forhandle med Wolves.

Championship-klubben har samtidig bekræftet, at der er indgået en kompensationsaftale mellem de to klubber. Nu bliver hele historien bekræftet fra troværdige David Ornstein, der arbejder hos The Athletic.

På plads i Premier League

Ornstein beretter således følgende:

– Wolves bekræfter udnævnelsen af ​​Rob Edwards i starten af ​​næste uge.

– Han kommer til at underskrive en 3,5-årig kontrakt, mens han ankommer til klubben på mandag – samtaler om trænerstaben fortsætter, mens kompensationsaftalen er i hus med Middlesbrough.

Rob Edwards, der kun har været i Middlesbrough i mindre end et halvt år, droppede både fredagens træning og pressemøde og sad heller ikke på bænken mod Birmingham.

Nu forventes det, at han bliver præsenteret på Molineux allerede mandag.

I samme tid er det kommet frem, at hele fem stjerner misser Premier League-braget mellem Manchester City og Liverpool. Læs mere.

Fyret i FCK: Ikke særlig sjovt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce