Liverpool hentede ham i sommer - nu lokker Real Madrid allerede
Xabi Alonso ønsker angiveligt, at Real Madrid skal hente den 22-årige Florian Wirtz fra Liverpool.
Ifølge det spanske medie Defensa Central er Florian Wirtz genstand for interesse fra Real Madrid.
Det er klubbens cheftræner, Xabi Alonso, der leder klubbens jagt på den kriseramte playmaker fra Liverpool.
Når interessen kommer fra den spanske cheftræner, skyldes det naturligvis, at Xabi Alonso havde glæden af Florian Wirtz i en række sæsoner i Bayer Leverkusen.
Forud for mødet mellem de to mandskaber i Champions League tirsdag aften – som Liverpool vandt med 1-0 – var Xabi Alonso fuld af rosende vendinger overfor Wirtz, som han var sikker på nok ville få succes i Liverpool-trøjen.
Hvis det ikke sker, står han og Real Madrid dog efter sigende klar til at slå til.
Florian Wirtz har endnu ikke bevist sit værd, efter at han skiftede til Liverpool fra Bayer Leverkusen i et stort skifte til en værdi af næsten en milliard kroner i sommerens transfervindue.
Den 22-årige tysker ankom til Anfield med en masse hype omkring sig, efter at han havde taget Bundesligaen med storm i det seneste halve årti.
Men det har indtil videre ikke smittet af på hans præstationer for Liverpool.
Hvorfor vil Real Madrid hente Florian Wirtz i Liverpool?
At Real Madrid er interesseret er ikke en melding, der er opstået ud af det blå.
Los Blancos har været på udkig efter mere kreativitet til midtbanen, lige siden tyske Toni Kroos forlod den for et år siden, og Florian Wirtz blev også sat i forbindelse med klubben i sommeren 2025.
Derudover skilte klubben sig også af med Luka Modric, der nu er at finde hos AC Milan, i sommerens transfervindue.
Den unge tysker har en række kvaliteter, der gør ham til en ideel signing for Real Madrid, og en genforening med Xabi Alonso kan muligvis snart komme på tale, hvis præstationerne for Liverpool ikke ændrer sig til det bedre.
Samtidig er det kommet frem, at Kasper Hjulmand går verden rundt. Læs mere her.
Liverpool frygter det værste: Stjerne tæt på Real Madrid
Der er uro i Liverpool-lejren. Ifølge Football Insider frygter klubben nu, at Ibrahima Konaté forlader Anfield og skifter til Real Madrid, uden at Liverpool får en eneste krone for ham.
Den 26-årige franske midtstopper har været en vigtig del af Arne Slots mandskab, der sidste sæson sikrede sig Premier League-titlen. Men forhandlingerne om en kontraktforlængelse er gået helt i stå, og Real Madrid følger udviklingen tæt.
– Da både klub og spiller fortsætter med at være uenige om de kontraktuelle betingelser, vokser chancerne for en exit for hver dag, der går, skriver Football Insider.
Hvis Konaté ikke forlænger, kan han skifte gratis til sommer; noget, der ifølge kilderne bekymrer Liverpool-ledelsen voldsomt.
Fra guldglans til pres og kritik
Konaté afsluttede sidste sæson på toppen, men har haft det svært i denne. Liverpool har tabt fire Premier League-kampe i træk, og den franske stopper har været blandt dem, der har fået mest kritik.
Den seneste Premier League-sejr på 2-0 over Aston Villa gav tiltrængt ro, men ikke på transferfronten.

Uheld og skader for Liverpool
Liverpool forsøgte i sommer at hente Marc Guehi fra Crystal Palace, men handlen kollapsede på transfervinduets sidste dag. Samtidig blev det unge forsvarstalent Giovanni Leoni langtidsskadet, og nu frygter klubben altså at miste endnu en nøglespiller.
Hvis Konaté forlader Anfield, forventes The Reds at jagte en ny, langsigtet midtstopper i sommerens transfervindue i 2026.
Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup er tæt på nyt job efter fyring. Læs mere her.



















