Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grønt lys: United sparker ham ud

Af Emil Plovgaard
05.11.2025 Kl. 16:55

Manchester United er klar til at lade Joshua Zirkzee forlade klubben i det kommende transfervindue, som åbner til januar.

Zirkzee skiftede til United i sommeren 2024, og han var en af de fem signings, der blev foretaget under daværende sportsdirektør Dan Ashworth, som efter et kortvarigt ophold blev kylet ud.

Den hollandske angriber kostede små 300 millioner kroner, og man kan således konkludere, at transferen langt fra har været nogen succes. Det er da kun blevet til sølle syv mål i United-trøjen.

Tidligere har det lydt, at Joshua Zirkzee inden længe ville være en færdig mand hos Manchester United, og nu bekræfter Teamtalk meldingen.

Mediet kan samtidig berette, at det ikke ligefrem skorter på bejlere. Joshua Zirkzee skal med andre ord nok lande sig en ny klub.

I Premier League noteres Brighton, Aston Villa og Everton alle for interesse, mens de højtflyvende oprykkere fra Sunderland gerne vil lande hollænderen på en lejeaftale.

Rundt om på det europæiske kontinent er der også varme følelser for Zirkzee. AS Roma, Inter og Juventus har alle forhørt sig, mens Sevilla overvejer et køb til januar.

Manchester United stiller dog én betingelse, hvis klubben skal lade Joshua Zirkzee gå i det kommende transfervindue.

Et salg til under 300 millioner kroner vil ikke blive en realitet, og en lejeaftale lyder til at være klubbens foretrukne vej at gå.

Håbet er, at der til sommer kan sparke i en omfattende interesse for Joshua Zirkzee og i sidste ende føre til, at klubbens prisskilt bliver mødt.

Andetsteds forlyder det, at Thomas Frank er havnet i store problemer. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Thomas Frank i store problemer: Real Madrid blæst bagover

Af Emil Plovgaard
05.11.2025 Kl. 16:28

Thomas Frank får muligvis svært ved at holde på 24-årige Micky van de Ven.

Den hollandske forsvarskrumtap har været en sand fornøjelse for Tottenham i denne sæson, og tirsdag aften leverede han et forrygende solomål, da F.C. København blev afklapset med utrolige 4-0.

Van de Vens blanding af fart, dominans i luften og evne til at spille med bolden har gjort ham til en af de bedste forsvarsspillere i hele Premier League.

Siden skiftet til Tottenham fra Wolfsburg i 2023, har han etableret sig som en hjørnesten i forsvaret hos klubben fra det nordlige London.

Men nu banker Real Madrid ifølge Teamtalk på, og her ser man hollænderen som en langsigtet tilføjelse til klubbens bagkæde.

Klubbens talentspejdere siges at være imponerede over den rolighed og evne til at neutralisere højt profilerede offensiver, som Van de Ven har vist.

Thomas Frank og Tottenham er dog ret kontante i sit ønske om at beholde den hollandske midtstopper, der har kontrakt med klubben frem til sommeren 2029.

Ifølge kilder tæt på klubben er der ingen intentioner om at lade sig skille af med Van de Ven, og forsvarsspillerens udvikling er helt central for klubbens fremtidige planer.

Selv har spilleren ambitioner om at spille med på højeste niveau, og derfor er det af afgørende betydning, at Tottenham kvalificerer sig til Champions League.

Sker det ikke, åbnes døren for konkrete bejlere, hvor også Paris Saint-Germain siges at holde øje med situationen.

Involveret i kontrovers med Thomas Frank

Efter et 1-0-nederlag til Chelsea i sidste weekend var Micky van de Ven og Djed Spence involveret i en kontrovers med Thomas Frank.

De to Tottenham-spillere ønskede ikke at hilse på den danske cheftræner efter det skuffende nederlag til de lokale rivaler.

Efterfølgende har de to spillere dog sagt undskyld.

– Micky og Djed kom uforbeholdent ind på mit kontor i går (søndag, red.) og sagde: ‘Vi er kede af denne situation’.

– De ønsker ikke at se slemme eller respektløse ud eller alle disse opfattelser, som man kan se i denne underlige medieverden.

– Det var ikke deres intention mod mig eller klubben. De var bare frustrerede over præstationen, nederlaget og med buhråbene under kampen, lød det tidligere på ugen fra Thomas Frank.

For Real Madrid venter der i 2026 et strategisk transfervindue, idet både Antonio Rüdiger og David Alaba har set bedre dage, mens det forlyder, at en stjerne forlader klubben. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce