Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aldrig sket før: Thomas Frank trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
04.11.2025 Kl. 10:35

Thomas Frank oplever en udfordrende fase i Tottenham.

Den seneste Premier League-kamp mod Chelsea endte med et skuffende nederlag på 0-1, hvilket har sat spørgsmålstegn ved holdets offensive evner.

Særligt bemærkelsesværdigt var Tottenhams expected goals (xG), som lå på blot 0,05xG. Dette tal, der indikerer holdets evne til at skabe chancer, er ekstremt lavt og understreger en stor offensiv ineffektivitet.

På trods af store signings som Mohammed Kudus og Xavi Simons, som Frank hentede i sommer, har holdet kæmpet med at finde stabilitet i deres spil. Nu reagerer den tidligere Brentford-boss.

Thomas Frank med stor indrømmelse

– Det gør vanvittigt ondt. Jeg har aldrig haft ansvaret for et hold, der har skabt så lidt i en kamp. Aldrig, indledte Thomas Frank på pressemødet efter nederlaget og fortsatte:

– Vi fornemmer alle frustrationerne og følelserne. Det er en del af fodbold. Det gør ekstremt ondt, selvfølgelig, og det er en del af jobbet at møde jer nu (pressen, red.), lød det blandt andet fra den danske cheftræner.

Thomas Frank står nu over for et stort pres for at forbedre holdets chanceskabelse og sikre, at de store investeringer på transfermarkedet snart giver de ønskede resultater på banen.

I aften får The Lilywhites en ny chance til at præstere på den store europæiske scene, når F.C. København tørner sammen med Thomas Frank og Tottenham i Champions League-regi i det nordlige London.

Her mangler Premier League-holdet dog hele ni stjerner. Læs mere.

Før skæbnekampen: Jacob Neestrup med vild udmelding.

Annonce
Annonce

Bombe i Real Madrid: To stjerner vil væk

Af Alexander Walther Petersen
04.11.2025 Kl. 09:43

Real Madrid forbereder sig på et brag af en Champions League-kamp mod Liverpool, men i kulissen fylder to mulige vintertransfers i overskrifterne.

I aftenens kamp på Anfield i Champions Leagues fjerde runde vender Trent Alexander-Arnold desuden hjem til barndomsklubben.

Ifølge Fabrizio Romano har kongeklubbens 19-årige supertalent Endrick fået grønt lys til et midlertidigt skifte i januar.

Den unge brasilianer kæmper for spilletid under Xabi Alonso og står i skyggen af profiler som Mbappé, Vinicius Junior og Arda Güler.

Ifølge de spanske medier i form af Diario Sport og AS viser klubber som Valencia, Real Sociedad, West Ham og Aston Villa interesse, mens også Manchester United, Stuttgart og Juventus følger situationen tæt.

Et lejeophold skal give Endrick værdifuld erfaring og holde liv i drømmen om VM 2026. Prisen for et halvt års leje ligger angiveligt omkring 34 millioner kroner – et beløb, der har vakt opsigt i flere europæiske topklubber.

Endnu en Real Madrid-stjerne i exit

Det stopper ikke med spillerflugten her.

Transferjournalist Graeme Bailey fra TBR Football fortæller nu, at også Rodrygo er klar til et Real Madrid-exit.

Den brasilianske kantspiller har i flere ombæringer været kædet sammen med et skifte til Premier League, hvor Liverpool, Arsenal og Tottenham har luret på teknikeren. Den interesse blusser nu atter op.

– Han er mere og mere åben for at skifte klub i 2026. Der ikke er meget, der tyder på, at Rodrygo kan finde en vej tilbage til start-opstillingen hos Xabi Alonso, fortæller Bailey således.

Når F.C. København tørner sammen med Thomas Frank og Tottenham i aftenens Champions League-brag i det nordlige London, så mangler Premier League-holdet hele ni stjerner. Læs mere.

Før skæbnekamp: Jacob Neestrup med vild udmelding.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce