Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har fået sparket: Nu reagerer Rúben Amorim

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 15:09

Manchester Uniteds cheftræner, Rúben Amorim, har nu forklaret, hvorfor Kobbie Mainoo ikke får regelmæssig spilletid.

Mainoo skrev under på sin første professionelle kontrakt med De Røde Djævle tilbage i 2022, og det varede ikke længe, før han begyndte at træne fast med klubbens førstehold.

Erik ten Hag tildelte ham en debut på førsteholdet i FA Cup-kampen mod Charlton i januar 2023, som klubben vandt med 3-0. I den efterfølgende måned blev det til Premier League-debut i en kamp mod Leicester.

Mainoo fik flere minutter, og hans omdømme begyndte at stige. Han fik sin debut på det engelske A-landshold i en kamp ved EM-slutrunden i Tyskland i 2024, og i alt er det blevet til 10 landskampe.

Men udviklingen er stagneret, siden Rúben Amorim overtog styringen på Old Trafford, og nu er Mainoo endt som fjerdevalg på klubbens midtbane, hvor både Bruno Fernandes, Casemiro og Manuel Ugarte er landet over ham.

Det er blot blevet til 138 minutters Premier League-fodbold i denne sæson, men nu begrunder Rúben Amorim fravalget.

Ifølge den portugisiske cheftræner betyder den manglende europæiske fodbold i denne sæson, at han kan rotere mindre med sin trup.

– Vi er nødt til at havne i Europa på grund af alt.

– Vores klub er nødt til at være med i Europa. Det er hårdt at få en meget, meget god trup. Forestil jer Mainoo med så mange minutter … han er nødt til at få flere kampe ved en rotation … med én kamp om ugen er det virkelig svært.

– Jeg er nødt til at tage hånd om gutterne, som spiller. Når man har flere kampe, så kan man dele det op, og så kan man lede truppen på en anden måde.

– Vi forsøger at bruge tiden på at træne til at blive et bedre hold. Vi er nødt til at være forberedte i fremtiden, så vi kan få europæiske kampe. Men målsætningen ændrer sig ikke. Vi er nødt til at lande i Europa. At nå op til top-4 er rigtig svært i øjeblikket, men vi ved aldrig. Vi har bare brug for fokus til at vinde den næste kamp, siger Rúben Amorim ifølge Football Transfers.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Arne Slot slagtes: To brølere kan koste ham jobbet

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 14:59

Liverpools cheftræner, Arne Slot, advares nu om de risici, han er på vej til at snakke sig til.

De forsvarende Premier League-mestre havde et tungt forbrug i sommerens transfervindue, hvor truppen blev forstærket markant.

Klubben brugte således mere end fire milliarder kroner, og derfor troede de fleste, at man ville se et Liverpool-mandskab i endnu bedre forfatning. Men det modsatte har i stedet været tilfældet.

Det er blevet til seks nederlag i de seneste syv kampe, og derfor er Liverpool lige nu inde i sin værste stime i 72 år.

Det kan blive meget værre endnu for Arne Slot, idet klubben henover de kommende tre kampe møder Aston Villa, Real Madrid og Manchester City.

Arne Slot har brugt et hav af undskyldninger til at forklare, hvorfor Liverpool lige nu er inde i en gevaldig krise. Det har været alt fra modstandernes taktik til besværligheder i forhold til at få kørt nye signings ind på holdet.

Men ifølge journalist Jason Burt fra The Telegraph, skal Arne Slot passe på med at slynge om sig med undskyldninger.

– Slot gør sig ikke selv nogen tjeneste, idet han prøver at forklare et imponerende kollaps med seks nederlag i Liverpools seneste syv kampe på tværs af samtlige turneringer.

– I stedet er der en fare for, at man taler sig selv ind i større problemer og får sat gang i i forvejen frustrerede tilhængere – og potentielt irriterer klubbens ledelse, uanset hvor støttende de er. Der kan blive sat brænde på bålet.

– Nettoforbrugs-argumentet kan bruges i en evighed, men lad være med at beklage dig over, at du ikke har en stærk nok trup, når du har brugt så mange penge.

– I sidste ende besluttede Liverpool sig for at fuldføre en massiv investering. Det var der ingen, der tvang dem til. Den beslutning er de nødt til at eje, lyder det fra Burt.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce