Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Ødegaard i chokskifte: Klar til nyt kapitel

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 14:22

Arsenal risikerer at miste en af holdets store stjerner i form af norske Martin Ødegaard.

The Gunners har haft en række forrygende uger, hvor man for alvor har taget udbytte af Liverpools problemer i Premier League.

Desuden er Mikel Artetas mandskaber gået videre i Carabao Cuppen og har maksimumpoint i ligafasen i Champions League.

Når man iberegner samtlige turneringer, har Arsenal vundet 10 ud af klubbens seneste 11 kampe, og lige nu er klubben stor favorit til at vinde Premier League, hvis man kan holde kadencen.

Sommeren blev brugt på store indkøb af Viktor Gyökeres, Eberechi Eze, Noni Madueke, Martin Zubimendi og andre spillere, hvor man for alvor forstærkede sig på mange positioner.

Martin Ødegaard til FC Barcelona?

Mulige afgange kan åbne døren for flere signings, og nu kan Indykaila berette, at klubbens anfører, Martin Ødegaard, kan skifte til FC Barcelona i sommeren 2026.

– FC Barcelona har tilføjet Martin Ødegaard til sin ønskeliste.

– Vi kan forstå, at Barcelona tror, at spilleren er klar til et nyt, stort kapitel i sin karriere. Den spanske storklub vil forsøge sig med et bud til juni, skriver mediet på det sociale medie X.

Martin Ødegaard ankom til Arsenal på en permanent transfer i 2021. Han har siden da været en af holdets helt store stjerner.

Indtil nu har han måttet lade sig nøjes med en andenplads i flere Premier League-sæsoner, men spørgsmålet er, om han takker af med en guldmedalje hos Mikel Arteta og kompagni. Det vil kun tiden vise.

Andetsteds er det Morten Hjulmand, der stjæler overskrifterne. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Jacob Neestrup forlader selv FCK

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 10:00

Jacob Neestrup bliver ikke fyret hos F.C. København.

Men hvis han en dag – og det sker jo nok – vinker farvel til klubben, er det sandsynligt, at den danske cheftræner selv henvender sig på sportsdirektør Sune Smith Nielsens kontor.

Sådan lyder meldingen nu fra den anerkendte Tipsbladet-journalist Farzam Abolhosseini.

– Jeg er sikker på, at den dag, Jacob Neestrup er fortid i Parken, er den dag, hvor han selv har været oppe hos Sune Smith-Nielsen og sige, “skal vi ikke sige, at det var det?” For det er han også mand nok til at indse, hvis det skulle ske, siger han til podcasten Transferguru.

– Det er ikke, fordi han er urørlig, men jeg er også sikker på, at han nok skal få det vendt. Hvis der er en mand, der kan det og er ærgerrig nok, er det jo Jacob Neestrup. Men vi kan ikke vende det blinde øje til, at de ikke klarer sig godt lige nu.

Jacob Neestrup skiftede i slutningen af 2020 cheftrænerposten ud med en tjans som assistenttræner i Viborg FF.

To år senere blev rollen vekslet til en cheftrænerpost, da Jess Thorup modtog en fyreseddel.

Jacob Neestrup har i sin tid som cheftræner i F.C. København været med til at levere to danske mesterskaber – i 2023 og 2025.

Møde om Jacob Neestrup

Klubben har ikke vundet på eget græs i tre måneder, og ifølge sportsredaktør på B.T., Lasse Vøge, er det ikke utænkeligt, at der er blevet et holdt møde angående Neestrups fremtid.

– Det vil undre mig, hvis der ikke er en eller anden form for møde med en evaluering af situationen og Neestrups job i dag, siger B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.

Jacob Neestrup og kompagni får en chance for at rette op på de skuffende resultater, når FC Fredericia lørdag klokken 18 gæster Parken i Superligaen.

Inden kampen er Løverne placeret på en undervældende fjerdeplads. Ambitionerne om et mesterskab synes derfor svære at indfri.

Samtidig er det kommet frem, at stjerne stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce