Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Morten Hjulmand trækker overskrifter

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 13:15

Morten Hjulmand assisterede for Sporting CP, som fredag aften fik besøg af stærkt undertippede Alverca.

Den portugisiske storklub dominerede i store dele af opgøret, om end der skulle gå nogen tid, før den første scoring var i kassen.

Danske Morten Hjulmand, der bærer anførerbindet i klubben, var naturligvis med fra start.

Det tog dog 68 minutter at få hul på bylden for Morten Hjulmand og kompagni, hvor græske Fotis Ioannidis gjorde det til 1-0.

Fem minutter senere blev det også til 2-0, efter at den danske stjerne leverede en gylden bold til den helt store stjerne på holdet, Pedro Goncalves.

Sporting CP er med fredagens sejr oppe på en førsteplads i den bedste portugisiske række. FC Porto kan dog tilbageerobre dukseplaceringen, såfremt klubben vinder sin kamp i denne runde – det gælder et opgør mod Braga, der regnes som en af de fire store i Portugal. Foruden Sporting, Porto og Braga er det Benfica.

Morten Hjulmand i stort skifte?

De flotte præstationer fortsætter for danske Morten Hjulmand, og udlandet har for længst bidt mærke i den danske landsholdsstjerne.

Således er han ifølge TEAMtalk øverst på ønskelisten hos Manchester United, når det kommer til spillere uden for Premier League.

Den 26-årige dansker har tidligere arbejdet sammen med De Røde Djævles cheftræner, Rúben Amorim, og der spekuleres i en snarlig genforening.

Den portugisiske avis Record kunne tidligere på ugen fortælle, at Tottenham er favorit til Morten Hjulmands underskrift, så der bliver med garanti rift om den danske midtbanespillers underskrift i de kommende transfervinduer.

Det bliver spændende at se, hvor han ender. Men sikkert og vist er det, at Morten Hjulmand ikke ender sine dage hos Sporting CP.

Samtidig er det kommet frem, at stjerne stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Minteh til Liverpool? Agenten bryder tavsheden

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 12:25

Yankuba Minteh har på rekordtid skabt sig en fornem karriere.

Den 21-årige gambianer, der for bare to år siden spillede for Odense Boldklub, gør det forrygende i Premier League, hvor han er på kontrakt hos Brighton.

Og nu er han i spil til et storslået skifte.

Liverpool har angiveligt rettet blikket mod Yankuba Minteh forud for 2026.

Den gambiske offensivspiller har været i forrygende form, siden han skiftede til Brighton i 2024, og nu kan Footy Africa melde, at spilleren selv presser på for et skifte.

Det er en melding, som 365Scores bakker op om.

Ifølge mediet er Liverpools interesse seriøs, da klubben er på udkig efter en ny kantspiller.

Foruden Yankuba Minteh, er også Anthony Gordon fra Newcastle samt Bournemouths Antoine Semenyo på ønskelisten hos The Reds.

Bojang slår fast: Minteh glad i Brighton

Bakary Bojang, der, ligesom Yankuba Minteh har en fortid i OB, virker som hans agent, og han kommenterer nu på rygterne, der sender Minteh en tur til Liverpool.

– Yankuba er glad for at være i Brighton i øjeblikket. Han spiller regelmæssigt og udvikler sig godt, så han befinder sig det rette sted lige nu.

– Jeg kan ikke kommentere på rygterne i øjeblikket, både af respekt for spilleren og de involverede klubber.

– Men som I ved, drømmer enhver ambitiøs spiller om at konkurrere på højeste niveau og spille for verdens største klubber, siger Bojang i et interview med 365Scores.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce