Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano bekræfter: United henter stjerne - på én betingelse

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 10:52

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano hævder nu, at Manchester United holder nøje øje med engelske Conor Gallagher, som er på kontrakt hos den spanske storklub Atlético Madrid.

De Røde Djævle har begrænsede muligheder på midtbanen, og derfor håber klubben at tilføje endnu en spiller til den afdeling af banen i det kommende transfervindue, som åbner til januar.

I den seneste video, som Fabrizio Romano har delt på sin YouTube-kanal, giver den italienske journalist indsigt i Manchester Uniteds jagt på en ny midtbanespiller. Her afslører han samtidig de mest plausible løsninger.

Den italienske transferjournalist kaster koldt vand i hovedet på rygterne, der sender West Hams Lucas Paqueta til Old Trafford.

Derudover kræver det for høje beløb at hente spillere som Carlos Baleba og Angelo Stiller, der er på kontrakt hos henholdsvis Brighton og VfB Stuttgart. Disse spillere er kun aktuelle i et sommer-transfervindue, hvor der er flere penge at gøre godt med, slår Romano fast.

For januar gælder det, at prisvenlige alternativer må tages i brug, og her er Conor Gallagher på blokken.

United henter Gallagher på én betingelse

Det er dog betinget af, at Atlético Madrid har mod på at leje ham ud for den resterende del af sæsonen.

Den engelske landsholdsspiller har spillet 13 kampe for Atlético Madrid i denne sæson, men de fleste minutter er kommet som indhopper fra bænken.

Han regnes ikke længere som en fast mand i Diego Simeones store bog, men det er endnu uvist, om den argentinske cheftræner vil tillade englænderen at smutte til Manchester.

Conor Gallagher er på blokken hos Manchester United.
Foto: HENRY NICHOLLS / AFP

Romano fortæller endvidere, at Manchester United også i sommer forsøgte at hente Conor Gallagher, men som bekendt uden held.

En exit til januar kan vise sig som værende bydende nødvendig for Conor Gallagher, skal han gøre sig tanker om at blive udtaget til Thomas Tuchels VM-trup næste sommer.

Den 25-årige englænder beskrives som værende hårdtarbejdende, og så kan han udfylde flere roller på midtbanen, hvilket gør ham til en ideel tilgang midtvejs i sæsonen for Rúben Amorim.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Annonce
Annonce

– En nedgradering fra Zirkzee

Af Mikkel Wittorff Hollmann
14.04.2025 Kl. 06:38

Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee?

Det er nok det spørgsmål, Rúben Amorim ofte stiller sig selv, når han skal beslutte, hvem der skal starte i Manchester Uniteds angreb.

Oftest er det Højlund, der vælges, men fra tid til anden får Zirkzee chancen – sådan gik det eksempelvis søndag aften, da Manchester United besøgte Newcastle på St. James’ Park.

Desværre for Zirkzee og Manchester United blev hollænderen dog skadet undervejs – og ind kom i stedet Rasmus Højlund.

Men danskeren imponerede ikke folkene hos Goal, der på bagkant af kampen langer hårdt ud efter hans indsats.

– En nedgradering fra Zirkzee.

– Hans ankomst faldt sammen med, at United ramlede sammen, lyder det kortfattet fra Goal om Rasmus Højlund.

Der venter en meget vigtig kamp for Manchester United på torsdag. Her får de besøg af Lyon, når den anden af to kvartfinaler i årets Europa League skal spilles.

Det første opgør i Frankrig endte 2-2 efter en sen scoring af Rayan Cherki. Efter den kamp blev Rúben Amorim hårdt kritiseret for sin Rasmus Højlund-beslutning.

Rasmus Højlund kom til Manchester United fra Atalanta i 2023. I indeværende sæson har han nettet tre gange i Premier League, mens det er blevet til fem fuldtræffere i Europa League.

Højlunds kontrakt med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce