Tysk stjerne på blokken i Manchester United
Manchester United har et rigtig godt øje til en tysk midtbanespiller, som har taget Bundesligaen med storm de seneste sæsoner.
Sådan lyder meldingen fra den engelske journalist Ben Jacobs, og det flugter godt med sommerens transferrygter.
Her blev flere centrale midtbanespillere sat i forbindelse med den engelske storklub, og især Carlos Baleba blev nævnt som en kandidat.
Nu lader det dog til, at klubbens head of scouting, Christopher Vivell, især er blevet rigtig glad for en anden midtbanespiller.
Tysk stjerne til Manchester United?
Meldingen går på, at det er Stuttgart-spilleren Angelo Stiller, som virkelig er en spiller, som Christopher Vivell gerne vil have til Manchester United.
Den 24-årige tyske landsholdsspiller har været en af de bedste på sin position i Bundesligaen de seneste sæsoner.
Det har også medført, at han af flere omgange er blevet rygtet til Real Madrid – især efter Xabi Alonso er blevet cheftræner for kongeklubben.
Angelo Stiller er en dynamisk central midtbanespiller, som både besidder en god fysik og et godt blik for spillet.
På papiret er han sådan en type spiller, som bør passe rigtig godt ind i Rúben Amorims måde at spille fodbold på.
Gigantisk chok: England misser slutrunde
Det er noget af et chok, der fredag eftermiddag har ramt England, som kommer til at misse den kommende slutrunde for U17-landshold.
Fredag eftermiddag spillede de engelske talenter den anden ud af tre kvalifikationskampe til U17 EM-slutrunden.
Efter et nederlag i den første kamp mod Skotland var der pres på de engelske talenter, som skulle op mod upåagtede Litauen.
Særdeles overraskende kunne de engelske storfavoritter ikke overkomme Litauen, der snuppede en chokerende sejr på 1-0.
England er ude – Danmark er videre
Dermed har England også udspillet sin rolle i gruppen forud for den sidste kvalifikationskamp mod Sverige.
Det var ellers de to bedste hold i gruppen på fire hold, der ville gå videre til næste fase af kvalifikationen.
Nu er det i stedet Sverige, Skotland og Litauen, der skal fordele de to pladser mellem sig.
Englands U17-landshold tæller blandt andre spillere fra Arsenal, Chelsea og Tottenham, og det er en kæmpe overraskelse, at de ikke skal med til EM.
Samtidig har det danske U17-landshold sikret sig adgang til næste fase med en andenplads i sin gruppe efter Spanien. Letland og Andorra var de to andre nationer i puljen.
















