Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Postecoglou kan lave chok-comeback

Af Morten Jørgensen
31.10.2025 Kl. 18:18

I løbet af mindre end fem måneder er Ange Postecoglou blevet fyret fra to jobs i Premier League, men australieren er stadig attraktiv. 

Først blev han fyret hos Tottenham kort tid efter at have vundet Europa League med klubben, der havde hungret efter et trofæ. 

Sidenhen blev han ansat hos Nottingham Forest, hvor han dog blot holdt otte kampe, inden han også røg på porten der. 

Nu bliver han så sat i forbindelse med et job, han tidligere har haft med stor succes. 

Postecoglou kan lande stort job

For ifølge avisen The Telegraph er australieren en af de navne, der bliver sat i forbindelse med jobbet som cheftræner for Celtic. 

Den skotske storklub fyrede for få dage siden Brendan Rodgers efter et nederlag til topholdet Hearts. 

Sidenhen er der en række kandidater, der er blevet bragt i spil til jobbet hos den skotske klub. 

I første omgang er det den tidligere Aston Villa-manager Martin O’Neill, som har overtaget jobbet på midlertidig basis. 

Navne som Robbie Keane, Nicky Hayen og Wilfried Nancy er også blevet sat i forbindelse med Celtic, der råder over danske Kasper Schmeichel. 

Annonce
Annonce

Jürgen Klopp spøger i Liverpool

Af Morten Jørgensen
30.10.2025 Kl. 12:01

Den tyske trænerlegende Jürgen Klopp er begyndt at spøge i kulisserne hos Liverpool, og det har han selv givet en grund til. 

Den engelske mesterklub har tabt seks af de seneste syv kampe, og Arne Slot er kommet under stort pres i de engelske medier. 

Hollænderen er bookmakernes næststørste favorit til at blive fyret som den næste træner i Premier League lige nu, og hvem skal så tage over?

Her er der flere og flere, der er begyndt at nævne Jürgen Klopp som en mulighed, og for bare et par uger siden virkede det slet ikke realistisk. 

Men nu er der sket en udvikling, der har betydet, at det måske ikke er en umulighed alligevel, og det har tyskeren selv en stor andel i.

Jürgen Klopp åbner døren for Liverpool-comeback

Han har nemlig givet et opsigtsvækkende interview til podcasten Diary of a CEO, hvor han har åbnet muligheden for at vende retur til Liverpool. 

– Jeg sagde engang, at jeg aldrig ville træne i England igen. Men hvis det er Liverpool, der ringer, så er det teoretisk set muligt, lød det fra tyskeren. 

Jürgen Klopp var i forhandlinger med Manchester United.
Foto: IMAGO

Han nåede at stå i spidsen for den engelske storklub fra 2015 til 2024, og han var blandt andet med til at vinde Champions League og Premier League. 

Samtidig fik han etableret Liverpool som et af de bedste mandskaber i engelsk og europæisk fodbold, og han vil blive husket som en af de bedste trænere i klubbens historie. 

Nu vil tiden vise, hvorvidt han ender med at lave et opsigtsvækkende comeback, hvis Arne Slot bliver afskediget. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce