85 millioner: Brasilianer på vej til United?
Manchester United kan meget vel være på vej til at hente en ny brasilianer til klubben i det kommende transfervindue.
Medierne Somos Fanaticos og Itatiaia Esporte rapporterer således, at den brasilianske storklub Corinthians er klar til at sælge for 85 millioner kroner i januar.
Her går meldingen på, at der er interesse fra Manchester United, PSV Eindhoven, Napoli og Al-Ahli for den 20-årige Breno Bidon.
Han har tidligere spillet som defensiv midtbanespiller, men han har nu udviklet sig til også at kunne spille lidt længere fremme på banen.
Som 20-årig har han spillet 90 førsteholdskampe for Corinthians, hvor han i denne sæson alene har spillet hele 46 kampe.
Breno Bidon er med sin unge alder og sit potentiale en type spiller, som Manchester United er interesseret i med sin nye transferstrategi.
Lige nu råder den engelske storklub over to andre brasilianere i form af Casemiro og Matheus Cunha, hvor sidstnævnte kom til klubben i sommer fra Wolverhampton.
Jürgen Klopp spøger i Liverpool
Den tyske trænerlegende Jürgen Klopp er begyndt at spøge i kulisserne hos Liverpool, og det har han selv givet en grund til.
Den engelske mesterklub har tabt seks af de seneste syv kampe, og Arne Slot er kommet under stort pres i de engelske medier.
Hollænderen er bookmakernes næststørste favorit til at blive fyret som den næste træner i Premier League lige nu, og hvem skal så tage over?
Her er der flere og flere, der er begyndt at nævne Jürgen Klopp som en mulighed, og for bare et par uger siden virkede det slet ikke realistisk.
Men nu er der sket en udvikling, der har betydet, at det måske ikke er en umulighed alligevel, og det har tyskeren selv en stor andel i.
Jürgen Klopp åbner døren for Liverpool-comeback
Han har nemlig givet et opsigtsvækkende interview til podcasten Diary of a CEO, hvor han har åbnet muligheden for at vende retur til Liverpool.
– Jeg sagde engang, at jeg aldrig ville træne i England igen. Men hvis det er Liverpool, der ringer, så er det teoretisk set muligt, lød det fra tyskeren.

Han nåede at stå i spidsen for den engelske storklub fra 2015 til 2024, og han var blandt andet med til at vinde Champions League og Premier League.
Samtidig fik han etableret Liverpool som et af de bedste mandskaber i engelsk og europæisk fodbold, og han vil blive husket som en af de bedste trænere i klubbens historie.
Nu vil tiden vise, hvorvidt han ender med at lave et opsigtsvækkende comeback, hvis Arne Slot bliver afskediget.
















