Åh nej: Store ændringer på Boxing Day
Boxing Day er måske den mest traditionsrige dag at spille fodbold på i England, men nu bliver der lavet store ændringer.
Den 26. december har for rigtig mange været en dag, hvor der skulle ses en masse Premier League-fodbold på stadion eller i fjernsynet.
I år kommer det dog til at blive væsentligt anderledes, kan Daily Mail nu fortælle.
Boxing Day bliver ændret radikalt i år
For ifølge det engelske medie vil der blot blive spillet én Premier League-kamp den 26. december i år.
Der er ikke truffet en endegyldig beslutning endnu, men alt tyder på, at dagen vil blive behandlet som enhver anden fredag i løbet af sæsonen, hvorfor der kun vil blive spillet én kamp.
Daily Mail kan fortælle, at kalenderen er presset af, at UEFA har udvidet de europæiske turneringer, og at FA Cuppen kun skal spilles i weekenderne.
Samtidig er Premier League forpligtet til at levere kampe i 33 weekender i løbet af sæsonen, og selvom der vil blive afholdt flere samtaler om emnet, lader det ikke til at blive ændret.
Lige nu er det stadig uvist, hvilken kamp der vil blive spillet som den eneste denne dag.
Historien om Boxing Day
Den første kamp den 26. december blev spillet helt tilbage i 1888, og ikke siden 1982 har der været spillet færre end tre kampe den dag. Dengang blev der ikke spillet en eneste kamp den 26. december.
Da den historiske kampdag senest faldt på en fredag i 2014, blev der spillet en fuld runde den dag. Det er også forventningen, at det vil ske i 2026, når datoen falder på en lørdag.
Jürgen Klopp spøger i Liverpool
Den tyske trænerlegende Jürgen Klopp er begyndt at spøge i kulisserne hos Liverpool, og det har han selv givet en grund til.
Den engelske mesterklub har tabt seks af de seneste syv kampe, og Arne Slot er kommet under stort pres i de engelske medier.
Hollænderen er bookmakernes næststørste favorit til at blive fyret som den næste træner i Premier League lige nu, og hvem skal så tage over?
Her er der flere og flere, der er begyndt at nævne Jürgen Klopp som en mulighed, og for bare et par uger siden virkede det slet ikke realistisk.
Men nu er der sket en udvikling, der har betydet, at det måske ikke er en umulighed alligevel, og det har tyskeren selv en stor andel i.
Jürgen Klopp åbner døren for Liverpool-comeback
Han har nemlig givet et opsigtsvækkende interview til podcasten Diary of a CEO, hvor han har åbnet muligheden for at vende retur til Liverpool.
– Jeg sagde engang, at jeg aldrig ville træne i England igen. Men hvis det er Liverpool, der ringer, så er det teoretisk set muligt, lød det fra tyskeren.

Han nåede at stå i spidsen for den engelske storklub fra 2015 til 2024, og han var blandt andet med til at vinde Champions League og Premier League.
Samtidig fik han etableret Liverpool som et af de bedste mandskaber i engelsk og europæisk fodbold, og han vil blive husket som en af de bedste trænere i klubbens historie.
Nu vil tiden vise, hvorvidt han ender med at lave et opsigtsvækkende comeback, hvis Arne Slot bliver afskediget.
















