1,5 milliarder: Erling Haaland i spil til vanvittigt chokskifte
Erling Haaland er i spil til et storslået skifte.
Gennem flere sæsoner har Real Madrid holdt øje med den målfarlige nordmand fra Manchester City.
Nordmanden har været i forrygende form, siden han skiftede til Manchester City fra Borussia Dortmund i sommeren 2022.
Her skrev han under på en kontrakt, der oprindeligt gjaldt i fem sæsoner. I januar i år skrev han dog under på en forlængelse, så han nu har kontrakt med klubben helt frem til 2034.
Til trods for, at han har en lang kontrakt, vil Real Madrid efter sigende forsøge at gafle ham.
Den spanske storklub ønsker at få Vinicius Junior ud af klubben og hente Erling Haaland i stedet. Et salg af brasilianeren vil angiveligt kunne spytte 1,5 milliarder kroner i klubkassen, som man vil bruge på nordmanden, skriver SPORT.
Erling Haaland nedtoner spekulationer
Erling Haaland selv tænker dog ikke på at forlade Manchester City og ser i stedet frem til at tilbringe mange flere år i klubben.
– Hvad ønsker du at sige, svarede nordmanden således, da han blev forholdt de massive spekulationer om et nært forestående skifte til Real Madrid.
– Mine følelser og de samtaler, jeg havde, overbeviste mig om, at dette var det rette valg. I sidste ende, da jeg talte med folk, kom vi frem til denne konklusion, og jeg følte mig godt tilpas med det.
– Jeg ser frem til at tilbringe mange flere år i Manchester City. Det kommer til at blive formidabelt, fortalte han til pressen ifølge AS.
Real Madrid giver ikke op
Real Madrid stopper dog ikke og klubben ser gerne, at han skal afløse Vinicius Junior, der bragte sig selv i et negativt fokus i sidste weekends El Clásico-sejr, hvor han var utilfreds over at blive skiftet ud.
Rygterne svirrer om, at Vinicius Junior har bred interesse fra Saudi-Arabien, der ikke er blege for at sende store summer af sted mod Europa.
Den lange kontrakt frem til 2034 betyder dog, at Real Madrid skal være klar til at betale en historisk overgangssum, som langt overstiger de 1,5 milliarder klubben kan få for Vinicius Junior.
Samtidig er det kommet frem, at Liverpool har truffet en stor beslutning om Arne Slot. Læs mere her.
Ny melding: Vinicius Junior forlader Real Madrid
Real Madrid har været i flyvende form i denne sæson, hvor klubben har vundet ni ud af 10 kampe i La Liga og tre kampe ud af tre mulige i Champions League. Men ikke alt er fryd og gammen, og Vinicius Junior skaber problemer i klubben.
Vinicius Junior reagerede vredt på at blive skiftet ud i anden halvleg og skulle to gange have sagt, at han ville forlade klubben. I grimme scener efter kampen konfronterede han desuden modstanderens Lamine Yamal.
Brasilianeren har siden undskyldt på de sociale medier. Men ifølge den seneste melding fra SPORT er tiden forbi for Vinicius Junior i Real Madrid.
– Den brasilianske kantspiller har truffet en bestemt beslutning. Han forlader Real Madrid, hvis Xabi Alonso bliver i klubben i næste sæson, og PSG ligner den mest sandsynlige destination.
Han har fået nok af Xabi Alonso, og der er ingen vej tilbage, skriver avisen.
Tidligere på ugen kunne altid veloplyste The Athletic berette, at der i stigende grad er utilfredshed blandt flere spillere i truppens omklædningsrum.
Mediet skrev, at flere mener, at klubbens cheftræner, Xabi Alonso, opfører sig som en anden Pep Guardiola, der af åbenlyse grunde qua sin fortid hos FC Barcelona, ikke er velanset i Madrid.
Derudover har Alonso gjort sine spillere utilfredse med sin ledelsesstil og taktiske krav, heriblandt instrukser til stjerner om at arbejde hårdere, når holdet ikke har bolden. Ellers risikerer man at blive smidt på porten.
Selvom The Athletic ikke specifikt nævnte Vinicius Junior, så var hans kropssprog alt andet end lykkeligt, da han blev skiftet ud i 2-1-sejren over FC Barcelona i søndagens El Clásico.
Vinicius Junior har kontraktudløb i sommeren 2027, og han ønsker samme løn som Kylian Mbappé, der tjener i omegnen af 233 millioner kroner på årsbasis, og som brasilianeren mener, at han er ligeværdig med. Selv tjener Vinicius Junior 155 millioner kroner med sin nuværende kontrakt.
Samtidig er det kommet frem, at Liverpool har truffet en stor beslutning om Arne Slot. Læs mere her.
















