Bo Henriksen i store problemer: Nu reagerer han
Bo Henriksen og Mainz er i alvorlig modvind i Bundesligaen.
Søndag tabte holdet for fjerde gang i træk – denne gang led de et 1-2-nederlag mod Stuttgart.
Det så ellers lovende ud, da Nadiem Amiri bragte Mainz foran på straffespark, men scoringer af Chris Fuhrich og Deniz Undav vendte kampen.
Nu reagerer matchvinderen, der skyder med skarpt efter Bo Henriksen og danskerens taktiske setup.
Han gjorde det onde ved Bo Henriksen og kompagni
Matchvinderen søndag aften blev Stuttgart-spydspidsen Deniz Undav, der køligt omsatte en omstilling til sejrsmålet.
– Kampen var grim, fordi Mainz stillede sig meget tilbage og ventede på kontraangreb. Chris Führichs 1-1-mål var helt afgørende, fordi vi gik til pause med uafgjort.
– Før mit mål ville jeg sparke bolden mellem benene på målmanden, men ændrede mening i sidste øjeblik – alt i alt gjorde jeg det rigtige, men Führichs mål var bedre, lyder det fra angriberen til Stuttgarter Zeitung.
Mainz ligger nu under stregen med blot fire point efter otte runder.
Hør et interview med den tidligere Bundesliga-spiller i form af Tommy Bechmann, der sætter ord på Henriksens situation.

Ubesejrede Kasper Hjulmand kværner videre
Hos Kasper Hjulmand går det derimod forrygende. Hans Bayer Leverkusen vandt 2-0 hjemme over Freiburg efter mål af Ernest Poku og Edmond Tapsoba.
Med sejren er Hjulmands mandskab ubesejret i seks Bundesliga-kampe og deler tredjepladsen med Dortmund.
Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.
Hovedpine til Arne Slot: Liverpool træffer afgørende beslutning
De forsvarende mestre fra Liverpool har ramt en mur i Premier League.
Det står nu mejslet i massiv granit, at Arne Slot og kompagni har tabt fire kampe i rap, hvilket ikke er sket siden 2021.
De fire tabte kampe svarer til det antal nederlag, som det blev til i hele seneste sæson.
Nederlagene til Crystal Palace, Chelsea, Manchester United og Brentford har sendt The Reds ned på en syvendeplads i den bedste engelske række. Her er det hold som Sunderland og Bournemouth, der trækker fra.
Det er en ganske uholdbar situation for en klub, der brugte omtrent fire milliarder kroner på nye ansigter denne sommer.
Beatles-statuerne på havnen i Liverpool blev ikke opført på én dag, men med stjerner på holdkortet som Florian Wirtz og Alexander Isak, skal der snart komme et bredere vingefang på Liverbirden.
I den sammenhæng skal klubben fra Merseyside træffe nogle ret store beslutninger, så de kan få vendt skuden per omgående.
Liverpool mangler rutine og kontinuitet
Nogle af de andre nyindkøb, i form af forsvarsspillerne Jeremie Frimpong og Milos Kerkez, har ikke fundet sine fødder på Anfield.
Det er særligt hollænderen, som har nogle markante sko at udfylde efter afskeden med Trent Alexander-Arnold i sommer.
Den fremtidige afløser for Andy Robertson er Milos Kerkez, men indkøbet fra Bournemouth virker en kende for overtændt og uerfaren.
Det skal der styr på, hvilket i øvrigt også gælder for Arne Slots taktiske setup, der ikke er faldet i hak i den svære sæson nummer to.
Derfor peger pilen på stabilitet og en sikker basis.

De fleste vil nok mene, at Andy Robertson har aftjent sin værnepligt, men per nuværende er han en absolut nødvendighed.
Farten er aftagende, men den skotske terrier, der fylder 32 år til marts, har indstillingen og rutinen. Her tænker jeg særligt på de aktioner, der skal foretages i den defensive linje.
Kerkez er et festfyrværkeri fra Harald Nyborg lige nu, men skal nok blive til prima kinakrudt på sigt. Han skal have mere tid til at modne sig i Beatles-byen.
Derfor skal Andy tilbage på venstre dør, da han forsvarer bedre, er en motivator og en sand viceanfører.
I skrivende stund har Virgil van Dijk for travlt med at leje storebror overfor den ungarske knægt i form af Kerkez, der sommetider pisker forvirret frem og tilbage.
Timingen til indkøringen af en lovende spiller, der bestemt har bevist sine kvaliteter på den engelske sydkyst, er bare ikke passende. Derfor må den hollandske Liverpool-boss handle og trække en streg i sandet.
Arne Slot skal træde i karakter
I den offensive linje er der også behov for ændringer. Federico Chiesa burde få en startplads på bekostning af formsvage Mohamed Salah. Der er simpelthen ikke noget at rafle om her.
Efter et par kampe er det muligt at nedfælde dom. Er den lynhurtige italiener god nok til en fast plads – eller er han bedst i rollen som super-sub?
Den ovenstående taktiske ændring vil understrege det taktiske mod, som Arne Slot bør besidde.
I samme moment florerer rygterne allerede i vilden sky, da erstatningen for Salah angiveligt er ved at blive identificeret.
Derudover ser jeg gerne den tro væbner, Joe Gomez, ved siden af Liverpool-kaptajnen. Alternativt kan han ryge ud på højrebacken.
Det er en tør og kedelig konstatering af elefanten i rummet, men traditionsklubben fra det vestlige England mangler defensiv pondus og knofedt.
På en god dag kan Dominik Szoboszlai alligevel dække flere positioner med sit eksorbitante løbepensum, så det skal nok gå, som Aarhus Fremad-fansene gjalder ude på Riisvangen.

Hugo Ekitiké skal endvidere være det klare førstevalg på toppen. Det er lige så sikkert, som et kæmpe kup på Louvre ved højlys dag i den franske hovedstad.
Alexander Isak kan komme i spil, når han er helt tiptop.
Den tid vil komme, men som det ser ud nu (med en skade in mente), er en marathon påkrævet – og ikke en sprint. Den tidligere Newcastle-bomber skyder med løst krudt, fordi han ikke er i normal forfatning.
Ja, det svenske rekordindkøb burde alle dage være fast inventar i startelleveren, men ikke før den dag, at kødbollerne serveres varme – og ikke halvkolde fra den normalt kliniske afslutter.
Disse faktorer kan være med til at vende skibet for Liverpool, så de ikke ender med at støde på grund for bestandig.
Arne Slots tropper skal i Premier League-regi dyste mod Aston Villa næste gang. Klubben fra Birmingham slog Manchester City med 1-0 i seneste spillerunde.
Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.
















