Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville er sikker: De vinder mesterskabet

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 09:40

Gary Neville er ikke bange for at sige, hvilken klub han ser som storfavorit til at vinde mesterskabet i denne sæson. 

Efter de første ni runder af sæsonen er det Arsenal, der indtager førstepladsen i Premier League med 22 point. 

The Gunners har været yderst stabile rent defensivt, og på dødbolde har skarpheden været fænomenal. 

Det betyder også, at der er nu tre point ned til Bournemouth på andenpladsen og fem point til Tottenham på tredjepladsen. 

Hvis man spørger den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville, er han da heller ikke bange for at udpege Arsenal til den klare favorit til mesterskabet. 

Arsenal er favorit til mesterskabet

– Det er jeres titel, Arsenal. Jeg har aldrig følt mig så sikker tidligere. Det er så tidligt i sæsonen, men den ligger til dem. 

– Det handler ikke om at have for meget tiltro eller at lægge pres på dem, for de må også selv kunne mærke det. 

– Det her er Arsenals mulighed for at komme tilbage på toppen. Chancen er der, og nu skal de tage den, siger Gary Neville til Sky Sports

Før sæsonen var Liverpool bookmakernes favorit til at vinde Premier League, men nu er det Arsenal, der er klar favorit. 

Annonce
Annonce

Vilde Gustav Isaksen trækker store overskrifter

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 07:21

Det har været alt andet end en stor sæson for den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen i Lazio indtil videre. 

I løbet af sommeren blev han ramt af en omgang kyssesyge, der satte ham gevaldigt tilbage. I en længere periode var han således fuldstændig isoleret fra sine holdkammerater. 

Han spillede ikke fodbold i flere uger, og han måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage på det høje niveau, han tidligere havde været på. 

Cheftræner Maurizio Sarri kiggede heller ikke rigtig danskerens vej, da han endelig var klar til at spille igen. 

Men nu har den danske landsholdsspiller formået at gøre sig til igen, og det har også båret frugt. 

Gustav Isaksen skaber overskrifter i Italien

Han er således startet inde i de seneste to ligakampe mod henholdsvis Atalanta og Juventus, og i søndagens opgør mod Den Gamle Dame, spillede han fremragende. 

Den italienske avis Gazzetta della Sport har således udpeget danskeren til banens bedste spiller i Lazios sejr på 1-0. 

epa12484993 Lazio’s Gustav Isaksen (L) and Juventus’ Filip Kostic (R) in action during the Italian Serie A soccer match between SS Lazio and Juventus FC in Rome, Italy, 26 October 2025. EPA/ANGELO CARCONI

Den hurtige kantspiller voldte store problemer for Juventus’ defensiv hele kampen, selvom han hverken blev noteret for et mål eller en assist. 

Lazio er blot på 10. pladsen i Serie A efter otte runder med 11 point, men det er blot ét point mindre end Juventus, som er nummer otte. 

Juventus er samtidig kommet ind i en kæmpe krise, hvor klubben ikke har vundet i sine seneste otte kampe på tværs af alle turneringer. Samtidig er de seneste tre kampe blevet tabt. 

Samtidig vækker Jesper Grønkjær også opsigt i udlandet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce