Premier League optager legende i Hall of Fame
Premier League har denne lørdag optaget en ny legende i sin Hall of Fame. Det oplyses på den officielle hjemmeside.
Det er den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville, som er blevet hædret efter 19 år i den samme klub, hvor han blandt andet var med til at vinde otte mesterskaber.
Gary Neville fik tildelt medaljonen på Old Trafford af Bryan Robson forud for lørdagens opgør mod Brighton.

Englænderen er en af to tidligere spillere, der bliver indlemmet i Hall of Fame i år. Tidligere er blandt andre Steven Gerrard, Sir Alex Ferguson og Thierry Henry også valgt ind.
Hvad er Hall of Fame?
Premier Leagues Hall of Fame anerkender og hylder enkelte spillere, der har opnået exceptionel succes og har haft en væsentlig indflydelse på Premier League siden starten i 1992.
Det er samtidig den højeste individuelle pris, der blevet uddelt af ligaen.
Neville er beæret
– Det er en stor ære at blive indlemmet i Premier League Hall of Fame. Når man hører navnene på de spillere, der allerede er blevet anerkendt, er det specielt at være en del af de legender.
– Jeg føler mig utrolig heldig ved at have tilbragt hele min karriere i den klub, som jeg voksede op med at være fan af, siger Gary Neville.
Manchester United-spiller er tilbage efter 268 dage
Rúben Amorim har valgt at inkludere en spiller hos Manchester United for første gang siden den 30. januar.
Dengang var modstanderen rumænske FCSB i Europa League, og siden dengang har der ikke været en eneste trup, hvor Tyrell Malacia har været udtaget.
Til lørdagens kamp mod Brighton på Old Trafford er der nu blevet lavet om på det.
Den hollandske venstre back er udtaget til kampen mod Brighton, hvor der er kampstart klokken 18.30.
Journalisten Rich Fay skriver, at det er første gang i 268 dage, at Tyrell Malacia er med i en kamptrup for Manchester United.
Han må dog tage plads på bænken sammen med blandt andre danske Patrick Dorgu, som er bænket til fordel for Diogo Dalot.
















