Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Topholdet Sunderland leverer kæmpe overraskelse

Af Morten Jørgensen
25.10.2025 Kl. 17:58

Sunderland har leveret den ene flotte præstation efter den anden i denne sæson, og lørdag stod oprykkerne bag en overraskelse.

På udebane mod Chelsea kom arbejderklubben bagud meget tidligt i kampen, da Alejandro Garnacho bragte The Blues i front.

Sunderland bed dog i den grad fra sig, og The Black Cats fik udlignet før pausen ved Wilson Isidor.

Længe lignede det en pointdeling på Stamford Bridge, men i overtiden fik Chemsdine Talbi gjort det til 2-1.

Udeholdets fans var i ekstase, og det er med god grund, for de tre point sender oprykkerne op på andenpladsen.

Efter de første ni runder har The Black Cats 17 point, og det er blot to point mindre end Arsenal, der dog har en kamp til gode.

Annonce
Annonce

Kæmpe chok: Kan komme med til VM

Af Morten Jørgensen
25.10.2025 Kl. 17:13

Det er de færreste spillere, der får lov til at spille med ved en VM-slutrunde, og som spansk fodboldspiller er chancen især lille. 

Konkurrencen for at være med blandt de udvalgte hos europamestrene er nemlig voldsom i disse år. 

Den spanske landstræner råder et vanvittigt stærkt mandskab, som er blandt VM-favoritterne lige nu, og der er mange spillere at tage af. 

Derfor er det også noget af en overraskelse, at han tilsyneladende har givet en særlig besked til Chelsea-spilleren Marc Guiu. 

Kan komme til VM næste sommer

Ifølge The Athletic har den 19-årige angriber fået besked fra den spanske landstræner om, at han vil være med i overvejelserne til en udtagelse. 

Det vil dog kræve, at han får nok spilletid og samtidig naturligvis også leverer godt i denne sæson. 

Da Marc Guiu fik den besked, gik han til Enzo Maresca for at tale om, hvad han skulle gøre for at kunne få mere spilletid. 

Angriberen spillede slet ikke i de første seks kampe for The Blues i denne sæson, men nu har han fået flere startpladser på stribe. 

Samtidig er han også begyndt at lave mål og præstere godt, og det kommer på et godt tidspunkt, hvor Liam Delap er skadet. 

Nu kan så måske ende med, at Marc Guiu overraskende nok kommer til VM for Spanien. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce