Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby-sportsdirektør reagerer på Steve Cooper-rygter

Af Morten Jørgensen
25.10.2025 Kl. 11:20

Kan Steve Cooper virkelig allerede være på vej til at forlade Brøndby igen? Det er de rygter, som Benjamin Schmedes nu forholder sig til.

I løbet af de seneste uger er der blevet skrevet flere historier om, at Steve Cooper kunne ende med at forlade Superliga-klubben Brøndby, hvor han blev ansat i september. 

Han blev sat i forbindelse med et skifte til Nottingham Forest, hvor han tidligere har været manager. 

Nu er Sean Dyche dog blevet ansat i stedet, men der har også været snak om, at andre engelske klubber har et godt øje til Brøndby-træneren. 

Til Viaplay Sport News har klubbens sportsdirektør Benjamin Schmedes nu sat nogle ord på rygterne, som han også har hørt om. 

– Da jeg hørte om det, var jeg nødt til at smile. Så vidt jeg ved, har han lige skrevet under her. 

– Jeg stoler fuldt ud på ham, når han siger, han er glad for at være her. Så det er alt for tidligt, at den slags rygter dukker op. 

– Men jeg ved, at sådan er fodboldverdenen, og nogle gange går det meget hurtigt, men det var ikke noget, der bekymrede mig, siger Benjamin Schmedes. 

Steve Cooper overtog tøjlerne fra Frederik Birk, der blev fyret efter skuffende resultater. 

Annonce
Annonce

Bruno Fernandes kan forlade United – men kun hvis ét krav bliver opfyldt

Af Morten Jørgensen
25.10.2025 Kl. 11:04

Bruno Fernandes har i årevis efterhånden været en kæmpe stjerne for Manchester United, der har formået at holde på portugiseren. 

På trods af manglende sportslig succes har midtbanespilleren erklæret sin kærlighed til den engelske storklub. 

Der har ellers været interesse for portugiseren fra flere klubber gennem årene, men han har forlænget sin aftale med De Røde Djævle i stedet. 

Bruno Fernandes kan forlade Manchester United

Lokalavisen Manchester Evening News kører nu med en stor historie om, hvordan stjernespilleren kan ende med at forlade klubben. 

Der er således meldinger om, at Bruno Fernandes har skrevet en frikøbsklausul på 485 millioner kroner ind i sin kontrakt. 

Vil ikke tale fremtid før særligt tidspunkt

Han har dog selv gjort det ganske klart, at han ikke vil spekulere over sin fremtid, indtil næste sommers VM-slutrunde er færdigspillet.

Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

Den nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2027, men ifølge BBC indeholder den angiveligt en option på et års forlængelse. 

Samtidig vil en ikke-engelsk klub have muligheden for at købe ham for 485 millioner kroner. 

Det vil tilsyneladende være et bud, som Manchester United ikke har mulighed for at afvise. Portugiseren kan dog selv vælge at sige nej tak til et eventuelt tilbud fra en anden klub. Det har han gjort før.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce