Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk gigant går all-in på Lewandowski

Af Alexander Walther Petersen
24.10.2025 Kl. 09:22

Robert Lewandowski ligner en færdig mand i FC Barcelona.

Den 37-årige stjerneangriber spiller efter alt at dømme sin sidste sæson i klubben, da Barcelona ikke forventes at forlænge hans kontrakt, som udløber til sommer.

Mesterklubben vil forynge offensiven, og selvom polakken har rundet over 100 mål for catalanerne, er hans rolle som førstevalg ved at glide ud af hænderne på ham.

Ifølge Daily Star har Manchester United og manager Rúben Amorim nu rettet blikket mod Lewandowski som en mulig forstærkning i angrebet.

Trods sommerindkøbene Benjamin Šeško og Matheus Cunha ser United ud til at ønske endnu mere rutine foran mål.

Stor interesse for Lewandowski

Men englænderne får konkurrence.

Mundo Deportivo skriver, at både AC Milan og Al-Nassr viser seriøs interesse.

Milano-klubben overvejer at hente ham allerede til januar, hvis Barca vælger at sælge.

Samtidig rygtes Marcus Rashford som mulig afløser hos Blaugrana – et navn, der tiltaler træner Hansi Flick på grund af hans fleksibilitet.

Spørgsmålet er nu, hvor Lewandowski fortsætter sin karriere – i Premier League, Serie A eller måske i Saudi-Arabien.

Den polske prins har tidligere bombet målene ind for Bayern München og Dortmund i Bundesligaen.

Transferoverblik: Det er kommet frem, at en gigantklub er klar til at spolere hele to Liverpool-handler.

Annonce
Annonce

Bedste Florian Wirtz-kamp: Alle taler om én detalje

Af Alexander Walther Petersen
23.10.2025 Kl. 09:14

Florian Wirtz fik et mindre gennembrud for Liverpool, da han leverede to målgivende afleveringer i 5-1 sejren over Eintracht Frankfurt.

Den tyske stjerne, der har været under voldsom kritik for sin start i klubben, brød dermed sin målinvolveringstørke i både Premier League og Champions League.

Efter en lidt ujævn start, hvor han blandt andet mistede bolden forud for Frankfurts åbningsmål, trådte Wirtz i karakter i anden halvleg.

Han lagde op til Cody Gakpos 4-1 mål og assisterede derefter Dominik Szoboszlais langskud til 5-1. De to assists giver Wirtz tiltrængt selvtillid.

I samme tid er blev to Liverpool-stjerner dog skadet, hvilket har skabt dybe panderynker hos Arne Slot.

Lokalmedie giver Florian Wirtz topkarakter

Liverpool Echo var slet ikke i tvivl om, at opgøret på tysk grund var den bedste kamp af Florian Wirtz, der før opgøret blot stod noteret for én assists i Community Shield-kampen mod Crystal Palace.

Den 22-årige tekniker får særligt ros for sin evne til at styre spillets gang på banen, da Bundesliga-klubben blev nedlagt onsdag aften.

– Tyskeren spillede i højre side, men med frihed til at bevæge sig ind i feltet, og han var enormt indflydelsesrig, da Liverpool tog kontrol over første halvleg.

– Han begyndte at spille mere frit og udfolde sig efter pausen. Det skabte målene for Gakpo og Szoboszlai.

Offensivstjernen bliver udstyret med karakteren 9 ud af 10, mens også Curtis Jones, Virgil van Dijk og Hugo Ekitiké modtager ros fra mediet, der følger Merseyside-klubben tæt.

Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Klopp med markant udmelding om Florian Wirtz

Den tidligere succestræner i Liverpool i form af Jürgen Klopp fortæller videre, at den milliarddyre signing nok skal komme i gang for mesterklubben.

– I vil alle æde jeres ord, hvis I bruger de forkerte ord om Florian Wirtz. Han er et utroligt talent, lyder det fra den nuværende fodbolddirektør i Red Bull-koncernen til Steven Bartlett i sin podcast Diary Of A CEO.

Wirtz og kompagni skal en tur til London på lørdag, hvor Brentford venter i Premier League-regi.

Vildt: Chelsea skrev Champions League-historie mod Ajax.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce