Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Napoli i krise: Højlund trækker en del af skylden efter nederlag

Af Emil Plovgaard
23.10.2025 Kl. 18:39

Napolis cheftræner, Antonio Conte, mener, at Napoli muligvis gjorde en fejl, ved at hente hele ni spillere, herunder danske Rasmus Højlund, i sommerens transfervindue.

Den italienske mestertræner førte klubben frem til Serie A-titlen i den forgangne sæson.

I sommerens transfervindue blev truppen forstærket markant med ni tilgange, hvoraf Kevin de Bruyne, Rasmus Højlund og Noa Lang ankom.

Napoli ligger i øjeblikket nummer tre i Serie A med et point op til førerholdet AC Milan efter weekendens 1-0-nederlag til Torino.

I Champions League står det dog skidt til. Tirsdag fik klubben ørerne i maskinen, da man tabte 6-2 til PSV Eindhoven.

Nederlaget efterlader Napoli med sølle tre point efter samme antal kampe, og Contes mandskab mangler endnu at møde Eintracht Frankfurt, Qarabag, Benfica, F.C. København og Chelsea i ligafasen.

Efter nederlaget til PSV hævder Conte, at Napolis trup mangler noget balance som følge af sommerens mange tilgange.

– Det er svært, for vi lukker alt for nemt mål ind. Vi er helt sikkert nødt til at finde den rette motivation.

– I sidste sæson vandt vi en utrolig Scudetto, og jeg tror måske, at vi er nødt til at finde vores ydmyghed frem igen, og at give tid til vores nye spillere … ni spillere. Måske var det en fejltagelse, en fejltagelse at tilføje ni spillere til truppen, for det er ikke nemt, og det ændrede det hele totalt.

– Men jeg gentager, at vi skal arbejde sammen for at gøre det bedre i næste kamp, lød det efter kampen fra Conte til Ziggo Sport ifølge Metro.

Napoli hentede foruden Rasmus Højlund, Kevin de Bruyne og Noa Lang også Sam Beukema, Miguel Gutierrez, Vanja Milinkovic-Savic, Lorenzo Lucca, Luca Marianucci og Eljif Elmas i sommerens transfervindue.

Rasmus Højlund og kompagni får en ny chance for at bevise sig, når det gælder et opgør på hjemmebane mod Serie A’s nummer to Inter lørdag aften. De to klubber er á point inden opgøret på Diego Armando Maradona Stadium.

Samtidig er det nu blevet afsløret, at der har været krisemøde i Liverpool-truppen. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Harry Kane sprænger rammerne – overgår både Ronaldo og Messi

Af Emil Plovgaard
23.10.2025 Kl. 16:57

Harry Kane har nu sat en imponerende rekord, som hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi formåede at sætte.

Den engelske angriber har gang i en forrygende sæson hos Bayern München.

Inden onsdagens opgør i Champions League mod Club Brügge, havde han scoret 19 mål i 11 kampe på tværs af samtlige turneringer.

Det tog ham blot 14 minutters spilletid, før han fandt vej til sæsonens 20. mål.

20 kampe på blot 12 mål er det hurtigste, som en fodboldspiller har gjort det fra begyndelsen af en sæson.

Sådan skriver statistiksiden Opta. Således har hverken Ronaldo eller Messi formået at gøre det samme.

Messis hurtigste vej til 20 mål har været 17 kampe, og det har han gjort i tre forskellige sæsoner. For Ronaldo tog det 13 kampe i 2014/15-sæsonen.

Harry Kane scorede ligeledes otte kampe i træk for første gang i sin karriere.

Til sammenligning er Erling Haaland, som i øvrigt også er brandvarm, “kun” oppe på 15 mål indtil videre i denne sæson.

Harry Kane giver den også gas på landsholdet

Den 32-årige Harry Kane har også vild succes på det engelske landshold i øjeblikket. I de seneste to VM-kvalifikationskampe har han scoret tre gange.

Han scorede i Englands 5-0-sejr over Serbien, ligesom det blev til to kasser i 5-0-sejren over Letland.

I den forgangne sæson var der også mål i støvlerne for den engelske angriber, der blev noteret for 41 mål i 51 kampe på tværs af samtlige turneringer.

Hvis han fortsætter sin nuværende form, kan han meget vel nå op på 50 kasser i samme sæson. Det har han endnu ingen prøvet før.

Samtidig er det kommet frem, at Bruno Fernandes får sparket. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce