Alt var på plads: Så kollapsede Arsenal-transfer
Vicente Guaita åbnede for nylig op om, at han tidligere i karrieren var tæt på et skifte til Arsenal.
Den 38-årige spanier blev frigivet af Celta Vigo i slutningen af sidste sæson og har endnu ikke fundet en ny klub. I et interview med Listen 2 Inspire-podcasten fortalte han nu om det, der kunne have ændret hans karriere.
Guaita kom gennem Valencias ungdomssystem og spillede seks år på klubbens førstehold mellem 2008 og 2014. I løbet af 2012/13-sæsonen holdt han buret rent otte gange og lukkede 26 mål ind i 24 kampe – en præstation, der tiltrak opmærksomhed fra Arsenal.
– Jeg havde muligheden for at forlade klubben. Det var praktisk talt på plads, men Valencia-præsidenten Amadeo Salvo bad om flere penge, og så faldt handlen sammen, siger Guaita i podcasten ifølge Super Desporte.
På det tidspunkt var Arsène Wenger manager i London-klubben. I stedet for Guaita hentede Arsenal Emiliano Viviano på en lejeaftale fra Palermo.

Guaita forlod Valencia til fordel for Getafe i 2014 og fire år senere skiftede han til London – men det blev til Crystal Palace og ikke Arsenal.
En engelsk legende fortæller nu, at der var en hemmelig klausul om et skifte til Liverpool gemt i hans kontrakt. Læs mere her.
Engelsk legende afslører hemmelig Liverpool-klausul
Den tidligere Liverpool-stjerne Michael Owen løfter nu sløret for en hemmelig klausul, der kunne have ændret hele hans karriere.
Efter sit skifte fra Liverpool til Real Madrid i 2004, drømte Owen allerede efter én sæson om et comeback til Anfield.
Men i stedet endte han i Newcastle, hvor hans tid i klubben blev alt andet end nem, og hvor en skjult Liverpool-klausul pludselig fik stor betydning.
– Da jeg forlod Real Madrid, havde jeg ét hold, jeg ville til – Liverpool, fortæller Michael Owen i et nyt interview med Mashable India.
– Men præsidenten sagde: ‘Du kan ikke skifte til Liverpool, for Newcastle har tilbudt det dobbelte. Hvis Liverpool matcher det, får du lov.’ Men det gjorde de ikke.
For at holde drømmen i live, indsatte Owen en særlig klausul i sin Newcastle-kontrakt, der skulle give ham mulighed for at skifte til Liverpool efter ét år.
Men klubben fra den røde del af Beatlesbyen sagde nej, og chancen for et emotionelt comeback forsvandt derfor.
– Jeg skrev kun under med Newcastle, fordi jeg troede, jeg kunne komme tilbage til Liverpool året efter, fortæller han.
– Det var alt, jeg ønskede.
I stedet fortsatte karrieren i en uventet retning.

Efter fire år i Newcastle valgte Owen i 2009 at skrive under med rivalerne fra Manchester United; et valg, som for altid ændrede hans forhold til Liverpool-fansene.
Den tidligere engelske landsholdsangriber scorede 158 mål for klubben fra Anfield, men blandt mange fans står han stadig som et symbol på det tabte comeback, der aldrig blev til noget.
Søndag eftermiddag mødes de to ærkerivaler så til en dyst på Anfield, og selvom De Røde Djævle statistiksk set er det mest formstærke mandskab af de to i øjeblikket, bliver de forsvarende mestre nok en stor mundfuld.
Nu er der til gengæld stor jubel hos Thomas Frank og Tottenham, som er på vej til at sikre sig stor stjerne. Læs mere her.
















