Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank chokeret: Stor stjerne afviser transfer

Af Emil Plovgaard
17.10.2025 Kl. 15:54

Thomas Frank og Tottenham er blevet afvist af Juventus.

Klubben fra det nordlige London har forsøgt at hente den franske midtbanespiller Khephren Thuram, men uden held. I stedet har man fået at vide, at den 24-årige knejt er urørlig.

Ifølge transferjournalisten Graeme Bailey tog Tottenham for nylig kontakt til Den Gamle Dame fra Torino med henblik på at hente Thuram, men meget hurtigt blev muligheden for et skifte afvist.

Franskmanden har været en af de bedst præsterende spillere på Juventus-mandskab, siden han ankom til Torino fra franske Nice i sommeren 2024.

Premier League-klubberne var også dengang interesseret i at hente Thuram, men opgaven er nu kun blevet sværere som følge af franskmandens første 15 måneder i Juventus, der har fået den konsekvens, at den italienske storklub naturligvis ikke ønsker at give afkald på den store stjerne.

Urørlig

Det er ikke kun Thuram, som Juventus anser som værende urørlig. Også Kenan Yildiz er helt uden for rækkevidde for andre, lyder konstateringen fra Bailey:

– Thuram er en af de spillere, som Premier League-klubberne havde chancen for at hente, inden Juve tog ham fra Nice.

– Juve tog chancen, og det har lønnet sig. Thurams form, siden han ankom til Italien, har været spektakulær. Han var ikke engang en del af den franske landsholdstrup eller i nærheden af en plads i startopstillingen, men han har virkelig givet den gas.

Foto: FRANCK FIFE / AFP

– Og nu, sammen med Yildiz, mener Comolli, at han har noget specielt i truppen, og han bliver ved med at få opkald, det ved vi. Men de har ingen interesse i at lade nogen af de to smutte. De betragtes begge som værende urørlige af Juventus på nuværende tidspunkt, skriver Bailey.

Thomas Frank må kigge andre veje

Thuram har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2029, og meget tyder altså på, at Thomas Frank nu må kigge andre veje, hvis han drømmer om en sublim stjerne til midtbanen.

Andetsteds er det netop kommet frem, at Manchester United forbereder et bud på 523 millioner kroner på italiensk stjerne. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Efter exit: Jürgen Klopp lander nyt job

Af Emil Plovgaard
17.10.2025 Kl. 13:12

58-årige Jürgen Klopp har været uden for trænerverdenen, siden han forlod sin stilling som cheftræner for Liverpool i slutningen af 2023/24-sæsonen.

Tyskeren førte klubben fra Merseyside frem til otte betydningsfulde trofæer på ni år, heriblandt Champions League i 2019 og Premier League året efter.

Siden han forlod Anfield, har spekulationerne svirret med henblik på hans næste job, og om han nogensinde vender tilbage på sidelinjen som træner.

Sidste år blev det annonceret, at han var ansat som ny Global Head of Soccer hos Red Bull-koncernen, som blandt andet råder over klubber som RB Leipzig, New York Red Bulls og RB Salzburg.

Her menes Klopp at rådgive om strategi og trænerudvikling.

Men vender han så tilbage til trænergerningen igen?

Jürgen Klopp lander nyt job ved siden af Red Bull

Det forlyder nu, at den tyske trænerlegende har landet et nyt job, som han vil varetage ved siden af hans forpligtelser hos Red Bull.

I denne uge kune den tyske fodboldliga (DFL) således offentliggøre, at han bliver et nyt medlem af en ekspertgruppe, som skal rådgive om træning og integration af talentfulde spillere, skriver Sportbible.

Sami Khedira, som i 2014 vandt VM-slutrunden med Tyskland, er også en del af ekspertgruppen.

Det er længe siden, at vi har hørt fra Jürgen Klopp, der er global fodboldchef i Red Bull-koncernen. Nu kommer en markant udmelding.
Foto: IMAGO

Fik du læst?

Arne Slot har netop sagt noget vildt om Manchester United, og ingen kan forstå det. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce