U-vending: Real Madrid dropper Liverpool-stjerne
Real Madrid har længe jagtet en spiller fra Liverpool, men nu sparker de interessen til hjørne.
Det drejer sig om 26-årige Alexis Mac Allister.
Den argentinske VM-vinder, som har været en fast bestanddel af midtbanen i Liverpool siden 2023, har sammen med Ibrahima Konaté været på tegnebrættet hos den spanske kongeklub.
Mac Allisters kontrakt løber fortsat tre år frem i tiden, hvorfor Los Blancos skal grave dybt i lommerne for at realisere en transfer.
Men nu har madrilenerne foretaget en stor U-vending.
Dropper Liverpool-stjerne
Ifølge mediet Defensa Central er planen om, at hente Alexis Mac Allister lagt på is.
Den argentinske midtbanekreatør har ellers længe været rygtet til den spanske hovedstad, men nu skulle Xabi Alonsos interesse for den tidligere Brighton-stjerne være aftagende.
Det hænger uløseligt sammen med den halvsløje sæsonstart, som Mac Allister har haft i Liverpool.
Konaté skulle dog fortsat være en drømmespiller for Real Madrid.
The Reds indtager andenpladsen i Premier League med ét point op til duksene fra Arsenal, mens de har tabt tre kampe i træk på tværs af alle turneringer.
Næste spillerunde får Merseyside-klubben besøg af Manchester United.
Fik du læst følgende historier?
BREAKING: Manchester United går all-in på dansk landsholdsstjerne.
Nu er det kommet frem, at to engelske giganter er klar til en Victor Froholdt-transfer.
Så sluttede det: Jon Dahl Tomasson er blevet fyret
Den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson er kommet under massivt pres efter en række skuffende resultater i VM-kvalifikationen.
Over 127.000 svenskere har deltaget i en afstemning på Aftonbladets hjemmeside, hvor hele 87 procent mener, at den 49-årige danskeren bør fyres.
Fredag tabte Sverige 2-0 til Schweiz og 1-0 til Kosovo mandag aften – og nationen har nu blot ét point efter fire kampe.
Nu er det bekræftet af Sveriges fodboldforbund, at danskeren er fortid i spidsen for landsholdet.
De har vendt Jon Dahl Tomasson ryggen
Der har været et væld af interne konflikter i landsholdslejren undervejs.
Målmand Robin Olsen har trukket sig fra landsholdet efter at være blevet droppet uventet, hvilket har fået ham til at miste tilliden til træneren.

Det er ikke første gang, Tomasson har været i konflikt med spillere – det skete også under hans tid i Malmö FF.
Eksperter som Peter Graulund forsvarer dog Tomasson og kalder ham dedikeret, men indrømmer, at hans kynisme kan være en svaghed.
Ifølge Fotbollskanalen har det svenske fodboldforbund allerede indledt uformelle krisemøder og har efter nederlaget til Kosovo diskret sonderet markedet for mulige afløsere.
Her er blandt andre Graham Potter røget i bowlen, der blev fyret kort inde i den nye Premier League-sæson i West Ham.
Fik du læst følgende nyheder:
Erling Haaland står bag en vanvittig statistik i Manchester City, hvor nordmanden overgår hele ni Premier League klubber. Læs mere.
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.
















