Barcelona træffer afgørende Rashford-beslutning
FC Barcelona lejede i sommerens transfervindue den engelske offensivspiller Marcus Rashford i Manchester United. Hos den engelske storklub var han havnet helt ude i kulden og havde ingen fremtid.
Derfor ville både Manchester United og Marcus Rashford meget gerne have, at der blev fundet en ny klub, og her meldte Barcelona sig på banen.
I første omgang er der tale om en lejeaftale for hele denne sæson, men kontrakten indeholder en købsoption.
Barcelona vil købe Rashford
Ifølge The Sun har Barcelona allerede nu besluttet sig for at ville gøre brug af den option og købe englænderen for godt 250 millioner kroner, når lejeaftalen udløber.
Den spanske mesterklub har været imponeret over englænderen indtil videre, og nu mener den spanske klub, at man kan lave en fremragende handel ved at købe ham til den pris.
I sine første ti kampe har han scoret tre mål og lavet fem assists for Barcelona, hvor han ellers startede sine første tre kampe med ikke at bidrage.
Sidenhen har han dog fået gang i karrieren hos La Liga-mandskabet, og nu trækker det op til, at han skal forberede sig på en permanent tilværelse i det catalanske.
Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
Læs optakten til den kommende landskampsgyser mod Grækenland søndag aften i Parken.
Postecoglou er færdig: Afløser overrasker alle
Australske Ange Postecoglou ligner mere og mere end færdig mand i Nottingham Forest, hvor han har fået en frygtelig start.
Det er ikke blevet til en eneste sejr i de første syv kampe, og Nottingham Forest har på ingen måde lignet et hold i fremgang.
Derfor trækker det også op til, at Ange Postecoglou bliver fyret inden for meget kort tid hos Nottingham Forest.
Meldingen fra The Telegraph går således også nu på, at den græske ejer Evangelos Marinakis er tæt på at træffe beslutningen.
Mulig afløser overrasker alle
Samtidig kan den britiske avis også fortælle, hvem der er ved at blive gjort klar i kulisserne til at skulle overtage jobbet, og det er ganske overraskende.
For meldingen går på, at det er Sean Dyche, som lige nu er den store favorit til at blive sæsonens tredje manager for Nottingham Forest.
Den 54-årige englænder har tidligere vist sig i stand til at få nedrykningstruede hold til at overleve i Premier League.
Til gengæld er hans stil – både som leder og fodboldtræner – meget anderledes end Ange Postecoglous.
Det er altså fra én type til en helt anden, og det er ganske overraskende, at Nottingham Forest lader til at gå i den retning.

Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
Læs optakten til den kommende landskampsgyser mod Grækenland søndag aften i Parken.
















