Kasper Schmeichel tæt på karrierens sidste sæson: Celtic træffer afgørende valg
Kasper Schmeichel kan være i gang med sin sidste sæson hos Celtic.
Sådan lyder den nedslående melding nu fra mediet Football Insider, der også rapporterer, at Celtic har en ny målmand i tankerne.
Den 38-årige danske målmand forlod Anderlecht til fordel for Celtic i sommeren 2024, og han har været en af de mest stabile spillere på Brendan Rodgers’ mandskab.
De fremragende præstationer i buret har blandt andet betydet, at Martin Dubravkas ventede skifte til klubben kollapsede. Han måtte i stedet en tur til Burnley.
Den 38-årige Kasper Schmeichel er i gang med de sidste år af sin karriere og overvejer nøje sine næste skridt.
Afløser for Kasper Schmeichel står klar
Angus Gunn, som er tilknyttet Nottingham Forest, skulle efter sigende være klar til at skifte til Celtic, efter at han er faldet i hakkeordenen på The City Ground.
Skotten har ikke fået en eneste kamp for klubben, siden han skiftede til den på en fri transfer i sommer, og med en VM-slutrunde næste år, kan der være god grund til at skifte klub til januar for at løse behovet for fast spilletid.
– Vi holder øje med Gunn, men jeg tror ikke, at Celtic lige nu vil kigge på at hente en ny målmand til januar.
– Lad os se, hvad der sker til sommer, for Kasper Schmeichels kontrakt er åbenlyst kun gældende til slutningen af sæsonen, og så vil Celtic være på udkig efter en ny målmand, siger mediets journalist, Pete O’Rourke, til The Inside Track-podcasten.

Brendan Rodgers også fortid?
Også Brendan Rodgers kan snart være færdig hos Celtic. Nordireren pønser på at lade sin kontrakt løbe ud som følge af uoverensstemmelser med ledelsen angående klubbens retning og transferstrategi.
The Bhoys brugte ikke mange penge i sommerens transfervindue, og det frustrerede den tidligere Liverpool-boss, som havde leveret fornemme resultater for klubben i den seneste sæson.
Andetsteds er det kommet frem, at Andreas Maxsø skifter klub. Læs mere her.
Thomas Frank ramt af nye problemer: Drastisk beslutning på vej
Thomas Frank har ikke haft mange problemer i sin hidtidige periode som cheftræner for Tottenham.
Den danske cheftræner overtog roret hos klubben fra det nordlige London i sommer, hvor han forlod sit ellers sikre job hos Brentford.
Selvom det af flere mennesker blev opfattet som et sats, er det gået over stok og sten for Spurs, som ellers havde gevaldige problemer i den forgangne Premier League-sæson.
Her endte en 17.-plads i Premier League med at være udslagsgivende for, at Ange Postecoglou fik sparket og Thomas Frank i stedet kunne tage over.
Problemerne har været til at overse, men der har dog været enkelte knubs undervejs. Thomas Frank har således ikke kunnet bruge Dominic Solanke siden 23. august, hvor klubben besejrede Manchester City med 2-0.
Nu vil Thomas Frank hente ny angriber
Som følge af, at Randal Kolo Muani først lige er vendt tilbage på træningsbanen, og Richarlison desuden også har en historik med skadesproblemer, pønser klubben nu på et stort bud på en angriber i det kommende transfervindue til januar.
Sådan lyder meldingen lørdag fra mediet Football Insider.
Og her har Thomas Frank og Tottenham indstillet sigtekornet på Samu Aghehowa, som er på kontrakt hos FC Porto.

På ønskelisten hos flere topklubber
Spanieren har i flere måneder været på radaren hos adskillige storklubber i Europa, men til januar er der en reel mulighed for, at Tottenham gør alvor af sine hidtidige trusler.
– Chelsea var tæt på at hente ham for et par transfervinduer siden, men spilleren besluttede sig for at blive.
– Newcastle havde ham på listen i sommerens transfervindue, hvor man kiggede på en mulig afløser for Alexander Isak, inden man valgte at gå med Nick Woltemade.
– Jeg synes, han er en topklasse spiller, 21 år, spansk landsholdsspiller. Det er ingen overraskelse, at Tottenham og alle de store Premier League-klubber kigger på ham.
– Han er en spiller med et stort potentiale, og han kan virkelig udvikle sig til at blive en af de bedste angribere i Europa, hvis han fortsætter sin udvikling. Jeg tror, at det er derfor, disse Premier League-klubber kigger på ham, siger mediets journalist Pete O’Rourke til The Inside Track-podcasten.
Andetsteds forlyder det, at Victor Froholdt skal til verdens største klub. Læs mere her.
















