Jordan Pickford tæt på chokskifte
Jordan Pickford har bevist sit værd i Premier League, og det ville være fjollet at forestille sig den engelske landsholdsmålmand på andet end bedste niveau.
Målmanden er iblandt verdens bedste, og Everton er enig i, at han bør spille på højeste niveau.
Men i 2022/23-sæsonen kæmpede The Toffees for overlevelse i Englands bedste række, og dengang lod der til at være en reel sandsynlighed for, at klubben fra den blå del af Beatlesbyen skulle en tur ned i The Championship.
Derfor diskuterede klubbens ledelse en nødplan for Jordan Pickford, såfremt man skulle en tur ned i Englands næstbedste række.
Jordan Pickford i en United-trøje? 🫨
Ifølge Daily Mail pønsede man således på at udleje målmanden til Manchester United.
– I foråret 2023, hvor Everton med fingerspidserne kunne klinge sig til sin Premier League-status, skulle man overveje, hvad der skulle ske, hvis faldlemmen blev åbnet.
– At beholde Pickford i Championship forud for en sæson, som kulminerede med EM-slutrunden, ville ikke have været muligt. Så forhandlingerne fandt sted om at sende ham på leje til Manchester United, mens James Trafford skulle lejes ud til Everton, skriver avisen lørdag.

Everton overlevede på et hængende græsstrå
Det endte dog som bekendt med, at Everton sikrede sig oplevelse, og derfor blev Jordan Pickford altså i klubben.
Målmanden havde selv en afgørende handske med i forbindelse med redningen, da han blandt andet reddede et straffespark i kampen mod Leicester, og det hele resulterede i et enkelt point via uafgjort, så klubben kunne overleve.
Samtidig er det kommet frem, at Andreas Maxsø skifter klub. Læs mere her.
Vilde Kasper Hjulmand trækker overskrifter
Kasper Hjulmand er ny cheftræner i Bayer Leverkusen, og allerede på ganske kort tid har den tidligere landstræner for Danmark formået at sætte et solidt aftryk hos Die Werkself.
Leverkusen hentede i sommerens transfervindue 17 nye spillere til klubben, ligesom man sagde farvel til en række stjerner, herunder Florian Wirtz og Jeremie Frimpong.
Om det var det, som gjorde udfaldet for, at Erik ten Hag blot nåede to Bundesliga-kampe i spidsen for klubben og allerede blev fyret i begyndelsen af september, skal vi lade være usagt.
Tingene har dog set væsentligt bedre ud under Kasper Hjulmand, der allerede har skrevet historie i sin korte tid i klubben.
Har allerede skrevet historie
For første gang i 11 år er det nemlig lykkedes en cheftræner for Bayer Leverkusen at gå fra de første seks kampe uden et nederlag. Det skete senest under Roger Schmidt i 2014, skriver Bundesliga på sin egen hjemmeside.
Den 53-årige dansker har advaret om, at man ikke skal forvente et festfyrværkeri a la det, som bragede løs, da Xabi Alonso vandt den hjemlige double i 2023/24-sæsonen.
Lørdag hjemtog Kasper Hjulmand sin tredje sejr i spidsen for Bayer Leverkusen, da det blev til 2-0 mod Union Berlin, og efterfølgende reflekterede danskeren over den store triumf:
Kasper Hjulmand: Endnu et skridt i den rigtige retning
– Vi spillede med en masse kvalitet, inklusive de spillere, der kom ind fra bænken. Det var endnu et skridt i den rigtige retning. Vi viste vores identitet, og jeg er meget glad, sagde Kasper Hjulmand.

Nu er spørgsmålet, hvad Kasper Hjulmand kan drive det til. I sin tid som dansk landstræner leverede han også storartede præstationer, blandt andet, da han førte landet frem til EM-semifinalen i 2021, hvor England dog blev endestationen.
Bayer Leverkusen er aktuelt at finde som nummer fem i den tyske Bundesliga, og efter landskampsperioden venter et opgør på udebane mod Hjulmands tidligere arbejdsgiver, Mainz 05, som danske Bo Henriksen nu står i spidsen for.
Samtidig er der blevet udpeget en ny cheftræner i Manchester United. Læs mere her.


















