Steven Gerrard tæt på vildt comeback
Premier League-legenden Steven Gerrard er på vej til at lave et opsigtsvækkende comeback, melder en lang række medier.
Han er således ankommet til London, hvor han fra onsdag aften skulle holde nærmere samtaler om et nyt – eller måske nærmere et gammelt – job.
For ifølge Sky Sports og en række andre medier er han nemlig meget tæt på at blive ansat som manager for den skotske storklub Rangers.
Rangers fyrede for nylig Russell Martin efter en skuffende indledning på denne sæson, og klubben er derfor på jagt efter en afløser.
Her er Steven Gerrard blevet udpeget som den rette mand til jobbet, og derfor pågår der nu vigtige samtaler og forhandlinger.
Steven Gerrard vil have klar besked
Den tidligere Premier League-stjerne vil blandt andet have svar på, hvor mange penge der er at bruge i det kommende transfervindue.
Han vil desuden også have det sidste ord at skulle have sagt i forhold til transfers, og det er nu noget, der skal forhandles om.
Vil have egne folk med
Samtidig vil han have en række af sine egne folk med til Rangers, hvor han tidligere har været manager med stor succes.
Meldingerne går på, at Jermaine Defoe og Gary McAllister er blandt dem, som han vil have som en del af trænerstaben.
Derudover kan den tidligere Rangers-stjerne Steven Davis også være en spiller, der kan få en rolle.
Chokmelding: Vil købe Manchester United
Der er i løbet af det seneste døgn kommet en chokerende melding om, at Manchester United kan blive overtaget.
Meldingen kommer fra Turki Al-Sheikh, som på sine sociale medier har beskrevet, hvordan der er nye penge på vej ind i den engelske storklub.
Den udmelding har skabt forvirring blandt klubbens fans – og desuden også blandt ansatte i klubben, skriver lokalmediet Manchester Evening News.
Hvem vil købe Manchester United?
– Den bedste nyhed, jeg har hørt i dag, er, at Manchester United er i fremskredne forhandlinger om at lande en aftale om en ny investor, skriver Turki Al-Sheikh.
Ud fra det er det ikke til at tyde, hvem der kunne have en interesse i at spytte en masse penge i klubben – eller sågar købe klubben fra Glazer-familien og Sir Jim Ratcliffe.
Manchester Evening News er heller ikke lykkedes med at opstøve, hvem der angiveligt står klar med en masse penge.
Turki Al-Sheikh er en rådgiver for den saudiarabiske regering, og det kan dog tænkes, at der er tale om en investor fra Saudi Arabien.

Tidligere har Sheikh Jassim angiveligt været meget interesseret i at købe klubben. Det var på samme tidspunkt, hvor Sir Jim Ratcliffe købte sig ind i De Røde Djævle.
Hvad skal United-fansene tænke?
Umiddelbart lader det ikke til at være noget, som Manchester United-fansene bør skænke flere tanker.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at hverken Glazer-familien eller Sir Jim Ratcliffe er interesserede i at sælge deres andele i klubben.
















