Chokskifte: Real Madrid-spiller på vej væk
Xabi Alonso har svært ved at holde alle spillere tilfredse i Real Madrid, hvor der er heftig konkurrence om pladserne på holdet. Især offensivt råder den spanske cheftræner over mange dygtige spillere.
Med spillere som Kylian Mbappé og Vinicius Junior på holdkortet er det ikke let at være en ung og ambitiøs spiller, som endnu venter på sit store gennembrud.
Det er tilfældet for det brasilianske stortalent Endrick, som kun har fået sporadisk med spilletid i den spanske storklub indtil videre.
Nu åbner det spanske medie Diario Sport muligheden for, at Real Madrid vil udleje Endrick i det kommende transfervindue, og der siges at være en del interesse for angriberen.
Fra Real Madrid til Premier League?
Meldingen går således på, at både Real Sociedad og Valencia er interesserede i at leje ham i januars transfervindue.
Men de to spanske klubber får også engelsk konkurrence, for West Ham er angiveligt også ude efter den brasilianske teenager.
Et lejeophold vil kunne give Endrick værdifuld spilletid, som er vigtigt for stortalentets videre udvikling.
I sidste sæson startede han blot inde i otte kampe for Real Madrids førstehold, men i alt blev det til 37 kampe, hvor han scorede syv gange.


















