Guéhi skifter klub: Nu får Thomas Frank kæmpe transferboost
Thomas Frank har leveret en ambitiøs og begivenhedsrig start som manager for Tottenham.
Danskeren har øjeblikkeligt sat sit præg på truppen og har sikret sig store signings som Mohammed Kudus, Xavi Simons og Joao Palhinha, der har øget holdets kvalitet markant.
På trods af udfordringerne med at integrere de mange nye spillere, har holdet opnået solide resultater og er med i toppen af Premier League, mens det er blevet til fire pointer efter to runder i Champions League.
Nu ser det ud til, at transfertogten fortsætter for den tidligere Brentford-boss, der jagter én af Premier Leagues bedste forsvarsspillere.
Thomas Frank fører kapløbet
Det drejer sig om 25-årige Marc Guéhi fra Crystal Palace, som Spurs nu er favorit til at snuppe ifølge flere engelske medier.
Kaptajnen var millimeter fra et Liverpool-skifte denne sommer, men handlen faldt sammen i sidste øjeblik. Det har Guéhi nu reageret på.
– Mit eneste fokus er på holdet og fodboldklubben. Jeg er ikke bekymret over de personlige ting. Så længe holdet er, hvor det skal være, er jeg glad, understreger Marc Guéhi ifølge The Standard.

I mellemtiden har flere topklubber meldt sig ind i kampen om englænderens underskrift, heriblandt Real Madrid.
Guéhi har efter sigende fået et prisskilt på 200 millioner kroner, hvis han skal sælges denne vinter. Det kan være et beløb, som Oliver Glasner og kompagni er nødt til at takke ja til, så han ikke ryger på en fri transfer.
Den formstærke spiller har tidligere meddelt, at han ikke vil forlænge sit ophold i det sydlige London.
Bliver Guéhi solgt for 200 millioner kroner, vil Chelsea modtage 40 millioner af disse, da de har en videresalgsklausul på 20 procent.
Fik du læst:
Rúben Amorim har været fyringstruet i lang tid. Nu er en ny cheftræner udpeget i Manchester United.
BREAKING: Jess Thorup scorer kassen hos ny arbejdsgiver.







