Gustav Isaksen taler ud efter sygdomsforløb
Gustav Isaksen har været ramt af kyssesyge i en længere periode, men nu er den danske kantspiller tilbage på græstæppet.
Det er ganske god timing for den FC Midtjylland-uddannede offensivspiller, der også er blevet udtaget til Brian Riemers A-landshold.
Lazio-spilleren kan derfor se frem til, at komme i aktion mod Belarus, der venter torsdag aften i Ungarn, mens Grækenland gæster Parken søndag.
Det blev også til spilletid for Gustav Isaksen i weekenden, der fik 23 minutter i benene i 3-3-kampen mod Torino i Serie A.
Nu venter landskampspausen for dribleren, der sætter ord på sit sygdomsforløb og sulten efter at vende tilbage.
Gustav Isaksen gør comeback
– Jeg savnede det i september, men nu er det virkelig skønt at være tilbage, indleder han og uddyber om rollen i Lazio, hvor Maurizio Sarri er vendt tilbage i trænersædet.
– Jeg havde ham i starten, da jeg kom til klubben. Og det var lidt op ad bakke.

– Jeg ser det som en fordel, at jeg ved, hvordan han taktisk vil gøre tingene. Det er også en fordel nu, hvor jeg forstår sproget, afslutter den danske landsholdsspiller til netmediet Bold.
Lazio indtager 13. pladsen i den bedste italienske række, hvor Rom-klubben har haft en vanskelig start på den nye kampagne.
Fik du læst:
Han skifter fra FC Barcelona til Atlético Madrid – nu er det officielt.
Videoanalyse: Liverpool viser svaghedstegn.
















