Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank går i krig med Manchester United om stjerne

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 20:14

Thomas Frank og Tottenham er havnet i en regulær transferkrig med Manchester United.

Begge klubber har nemlig fået øje på en 21-årig angriber, der gør det ualmindelig godt i det spanske.

Der er tale om Etta Eyong, der er på kontrakt hos Levante i La Liga.

Alene i denne sæson har han bidraget til syv mål i ligaen, og han beskrives som en et talent med en lysende fremtid, og det er derfor ikke nogen overraskelse, at de største klubber er ude efter hans underskrift.

Ifølge mediet Football Insider ønsker begge de to engelske storklubber at hente ham i den nærmeste fremtid, og det skal blive interessant at se, om Levante overhovedet vil af med ham.

I den forgangne sæson scorede Eyong 19 mål på Villarreals reservehold, og han har allerede nu vist, at han er i stand til at føre sit flotte udbytte med op i den bedste spanske række.

Kan gøre det i La Liga – og også i Premier League

Han har været intet mindre end imponerende i La Liga, og der kan ikke være tvivl om, at han med sine tekniske færdigheder også vil kunne begå sig i Premier League.

Både kvalitets- og breddemæssigt mangler Manchester United mere slagkraft i offensiven, og en ny angriber, der kan konkurrere om spilletiden med slovenske Benjamin Sesko ville være ideelt.

Thomas Frank og Tottenham er kommet godt fra land i Premier League, men meldes alligevel på udkig efter offensive forstærkninger, og det kan jo tyde på, at danskeren ikke er helt tilfreds med sine nuværende muligheder.

I Frankrig løber Matt O’Riley nu med alle overskrifterne. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Fyr ham eller jeg skrider: United-stjerne med vildt Amorim-ultimatum

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 18:21

Ledelsen hos Manchester United har angiveligt fået stillet et ultimatum fra en utilfreds spiller, som handler om Rúben Amorim.

Den portugisiske taktiker har på det seneste været meldt under pres, men lørdag lykkedes det De Røde Djævle at skaffe en 2-0-sejr mod oprykkerne fra Sunderland.

Selvom sejren giver et åndehul, er det langt fra alle i United-truppen, der er tilfredse med, hvordan det går.

Stiller ultimatum om Amorim-exit

En af de spillere, som er utilfredse, er den unge Kobbie Mainoo, og ifølge Caught Offside, ønsker han, at der sker drastiske forandringer hos Manchester United – ellers forlader han selv klubben.

Det er nok usandsynligt, at ledelsen på Old Trafford går med til at fyre en træner alene på baggrund af en enkelt spillers ultimatum, men dette er et tydeligt vidnesbyrd om, at den tidligere Sporting-træner har tabt omklædningsrummet i klubben.

Forlader nok United

Kobbie Mainoo har sendt et ultimatum til ledelsen hos Manchester United angående Rúben Amorim.
Foto: IMAGO

Det fører samtidig også til spekulation om, hvorvidt Mainoo er i gang med sin sidste tid hos Manchester United.

Ifølge ESPN vil den talentfulde ungdomslandsholdsspiller fra England forsøge at forlade klubben til januar, sådan som det også var tilfældet i sommerens transfervindue.

Den 20-årige kan måske leve op til sit potentiale andetsteds, sådan som man har set det med Rasmus Højlund og Marcus Rashford, som er blomstret op på ny i andre klubber.

Samtidig forlyder det, at Manchester United har indgået en aftale med en engelsk stjerne fra næste sommer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce