Liverpool forhandler allerede om januarsigning
Liverpool er aktivt i gang med at undersøge, om klubben skal være aktive i løbet af det kommende transfervindue, der åbner til januar.
Det sker i kølvandet på, at den nye midtstopper Giovanni Leoni har pådraget sig en korsbåndsskade, som holder ham ude for den resterende del af sæsonen.
– Giovanni Leoni har succesfuldt undergået en operation i korsbåndet. Der er ingen panik hos Liverpool, selvom man mister, hvad klubben regner som en af fire elitære midtstoppere i klubben. At tilføje en forsvarsspiller til truppen er under forhandling internt, men ingen garanti, skriver transferjournalisten Ben Jacobs.
Leoni regnes som en af de mest lovende forsvarsspillere i klubben, men han kan nu se frem til et år på lazarettet.
Hans fravær efterlader Arne Slot med Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté og Joe Gomez som mulighederne i det centrale forsvar.

Afviger Liverpool fra sin strategi?
En enkelt skade er alt, hvad det kræver, før Liverpool står i en regulær krise.
Det er værd at huske på, at klubben også deltager i Champions Leagues ligafase, og derfor kunne det være belejligt at kunne rotere i ny og næ. Noget, som nok også kommer til at spille ind i vurderingen i ledelsen.
Spørgsmålet er, om klubben vil vige fra sin strategi og hente en nødløsning til vinter i stedet for at tænke på det større, langsigtede billede. Det skal man nu finde ud af.
Andetsteds forlyder det, at United-stjerne har stillet ultimatum om en fyring af Rúben Amorim. Læs mere her.
Fyr ham eller jeg skrider: United-stjerne med vildt Amorim-ultimatum
Ledelsen hos Manchester United har angiveligt fået stillet et ultimatum fra en utilfreds spiller, som handler om Rúben Amorim.
Den portugisiske taktiker har på det seneste været meldt under pres, men lørdag lykkedes det De Røde Djævle at skaffe en 2-0-sejr mod oprykkerne fra Sunderland.
Selvom sejren giver et åndehul, er det langt fra alle i United-truppen, der er tilfredse med, hvordan det går.
Stiller ultimatum om Amorim-exit
En af de spillere, som er utilfredse, er den unge Kobbie Mainoo, og ifølge Caught Offside, ønsker han, at der sker drastiske forandringer hos Manchester United – ellers forlader han selv klubben.
Det er nok usandsynligt, at ledelsen på Old Trafford går med til at fyre en træner alene på baggrund af en enkelt spillers ultimatum, men dette er et tydeligt vidnesbyrd om, at den tidligere Sporting-træner har tabt omklædningsrummet i klubben.
Forlader nok United

Det fører samtidig også til spekulation om, hvorvidt Mainoo er i gang med sin sidste tid hos Manchester United.
Ifølge ESPN vil den talentfulde ungdomslandsholdsspiller fra England forsøge at forlade klubben til januar, sådan som det også var tilfældet i sommerens transfervindue.
Den 20-årige kan måske leve op til sit potentiale andetsteds, sådan som man har set det med Rasmus Højlund og Marcus Rashford, som er blomstret op på ny i andre klubber.
Samtidig forlyder det, at Manchester United har indgået en aftale med en engelsk stjerne fra næste sommer. Læs mere her.
















