Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh nej: Endnu en FCK-stjerne skadet

Af Morten Jørgensen
03.10.2025 Kl. 14:03

FCK har haft et par rigtig dyre dage på skadesfronten i denne uge, for nu bekræfter Jacob Neestrup et nyt uheld. 

Torsdag var det mexicanske Rodrigo Huescas, som blev meldt ude resten af sæsonen på grund af en alvorlig knæskade. 

Nu er det så angriberen Andreas Cornelius, som er ukampdygtig efter at være blevet ramt af en ny skade. 

Den tidligere danske landsholdsspiller har de seneste år været gennem rigtig mange skader, og han er nu blevet ramt af et tilbageslag. 

Det fortæller FCK-cheftræner til Bold i forbindelse med fredagens træning på Frederiksberg. 

– Onsdag var en lortedag på alle punkter. Den startede med, at Corner desværre fik en ny skade.

– Han var ellers blevet kørt sikkert frem til at skulle deltage på søndag mod FC Midtjylland, sagde Jacob Neestrup.

FCK skal søndag aften møde FC Midtjylland på hjemmebane i Parken efter en uge, der har været vidt forskellige for de to mandskaber i Europa. 

Mesterklubben tabte således 2-0 på udebane mod Qarabag i Champions League, mens FC Midtjylland torsdag aften overraskede stort og vandt 3-2 på udebane i Europa League mod Nottingham Forest. 

Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce