Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Pointstraf på vej til engelsk klub

Af Morten Jørgensen
30.09.2025 Kl. 17:53

Sæsonens første pointstraf er på vej i engelsk fodbold, og der lader til at være mange årsager til at uddele en straf. 

Sky Sports-journalisten Rob Dorsett kan således fortælle, at det ser ud til, at der er en pointstraf på vej i løbet af meget kort tid. 

Han rapporterer således, at Sheffield Wednesday kan se frem til at få fratrukket nogle point, fordi klubben har misset en frist for at betale løn til sine spillere og stabsmedlemmer. 

I forvejen er Championship-klubben sigtet for en række overtrædelser af reglerne i det engelske fodboldsystem. 

Derfor er klubben også underlagt et forbud mod at betale penge for at hente en ny spiller frem til sommeren 2027. 

Klubben har store økonomiske problemer, og den manglende lønudbetaling i går er nu femte gang ud af de seneste seks måneder. 

Det betyder helt grundlæggende, at klubbens eksistens i værste fald kan være på spil i øjeblikket. 

På grønsværen har klubben også fået en skidt start på sæsonen i den næstbedste engelske række, hvor man er næstsidst efter de første syv runder. 

Fem point har klubben skrabet sammen, og det er kun rivalerne fra Sheffield United, som er kommet værre fra start. 

Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce