Chido Obi får sparket
Den unge kometangriber i form af Chido Obi kommer ikke til at tørne ud for U21-landsholdet.
Det er nu mejslet i massiv granit, da landstræner Lars Knudsen har valgt at se andre veje.
Den 17-årige frontløber, der i seneste sæson skrev historie i Manchester United, har tidligere været en del af ungdomslandsholdet.
Denne gang må han leve med et pænt nej tak fra landstræneren, der forklarer fravalget således.
– Han starter nogle gange inde, men også ude på U21-holdet. Vi følger ham tæt, og vi ser alle hans minutter, indleder U21-landstræneren og fortsætter:
– Han skal blandt andet deltage lidt mere i det holdmæssige. Han er en dygtig målscorer, men han scorer mange af den samme type mål, så der er nogle andre typer mål, han skal bygge på.
– Men han har nogle spidskompetencer og et stort potentiale, understreger Lars Knudsen ifølge netmediet Bold.
Chido Obi har heller ikke fået ét eneste minut for Manchester Uniteds førstehold i denne sæson, selvom han har scoret tre gange for ungdomsholdet hos De Røde Djævle.
Der er nu enighed om, at portugisiske Rúben Amorim bliver fyret.
Fik du læst: Han siger ja til at blive ny cheftræner i den engelske storklub.
Brian Riemer udtog tirsdag 24 spillere til landsholdet. Få overblikket her.
















