Fem ændringer på landsholdet: Christian Eriksen er tilbage
Christian Eriksen er tilbage på landsholdet sammen med fire andre spillere.
Det blev bekræftet tirsdag middag af landstræneren Brian Riemer, der udtog 24 spillere til de to kommende VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland.
Det første møde finder sted i Ungarn den 9. oktober, mens de revanchetørstige grækere gæster Parken på Østerbro tre dage efter.
Der har i længere tid været meget snak i krogene om Christian Eriksen, som ikke var med i seneste landsholdstermin men nu er den 33-årige midtbanemaestro atter tilbage.
Fynboen har i mellemtiden fundet en ny arbejdsgiver i form af tyske Wolfsburg, hvilket har været afgørende for beslutningen om, at hive den danske darling tilbage i truppen.
Det fortalte Brian Riemer i et interview med Viaplay.
Gustav Isaksen var også savnet i den seneste landsholdssamling, da Lazio-kantspilleren var ude med kyssesyge. Nu er offensivspilleren tilbage i rødt og hvidt.
Det er han i øvrigt sammen med Arsenals Christian Nørgaard, Eriksen-kollegaen Jonas Wind og Southamptons Mads Roerslev. Disse navne er alle blevet indlemmet i landsholdstruppen.
Her kan du se de 24 spillere, der skal i aktion i de to kommende VM-kvalifikationskampe i oktober.
BREAKING: Thomas Frank er favorit til at hente Premier League-stjerne.
Fik du læst: Han siger ja til at blive ny cheftræner i Manchester United.
















