Chido Obi trækker store overskrifter
Chido Obi kan være på vej til et sensationelt vinterskifte.
Den 17-årige dansker har længe været anset som et af Manchester Uniteds største angrebstalenter, men hans fremtid på Old Trafford er nu usikker.
Selvom han fik debut i sidste sæson, skrev historie og har leveret stærke præstationer på U21-holdet, er han ikke blevet en del af førsteholdet under manager Rúben Amorim i den nye Premier League-kampagne.
Det har overrasket mange, især i lyset af klubbens nuværende problemer i den bedste engelske række – senest med et 3-1-nederlag til Brentford.
Resultatet mod The Bees har dog ikke fået United-ledelsen til at intensivere en fyring af portugiseren.
Manglen på spilletid har sat gang i rygterne om et muligt lejemål i januar for Chido Obi.
Ifølge Football League World burde Championship-klubben Preston være den næste adresse for danskeren, hvor han ville kunne udvikle sig.
En lejeaftale vil give ham værdifuld spilletid og erfaring på seniorniveau – noget, der kan styrke hans chancer for et gennembrud i United på sigt.
Chido Obi har en fortid på ungdomsakademiet i Arsenal, men The Gunners lod angriberen forlade London på en fri transfer tilbage i 2024.
Kasper Hjulmand går efter en landsholdsstjerne, der også er rygtet til Chelsea. Læs mere.
Fik du læst: City-stjerne kan være på vej til Napoli, hvor Rasmus Højlund spiller.
















