Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Philip Billing trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
28.09.2025 Kl. 17:43

Philip Billing var på alles læber denne sommer, da han blev præsenteret i FC Midtjylland.

Nu sætter den tidligere Premier League-spiller ord på det overraskende skifte til vicemestrene.

– Jeg kunne mærke, at der manglede noget menneskeligt for mig. Man er i en boble i England, når man spiller Premier League, indleder danskeren i et længere interview med DR Sporten og uddyber:

– Man går ikke lige i SuperBrugsen eller hygger sig, og så ville jeg hjem, mens jeg stadig har en masse fodbold tilbage i mig.

Philip Billing er fyldt 29 år, mens han har skrevet en længerevarende kontrakt med klubben fra Herning og Ikast.

Her har midtbanekreatøren fået en god start med en masse minutter i benene til følge – både i Superligaen og i Europa League.

Udenfor banens kridtstreger ser den tidligere Bournemouth-spiller nu frem til at finde sig til rette i hjemlandet, som han har været væk fra i 13 år.

– Jeg vil ikke ses bare som fodboldspilleren, men også som mennesket, og det er nemmere her i Danmark end i England og Italien.

– Jeg er glad, når jeg kommer til træning, og jeg er glad, når jeg går. Det minder langt mere om en familie, så jeg er også nødt til at smile hele tiden, lyder det således fra Philip Billing.

Tidligere i karrieren har den tårnhøje spiller tørnet ud for Huddersfield sammen med FCM-keeperen Jonas Lössl, som han nu er genforenet med.

Senest vandt midtbanemanden det italienske mesterskab med Napoli, hvor han var på udleje i seneste sæson. Nu skal pokaldrømmene føres videre hos Ulvene i det midtjyske.

Andetsteds forlyder det nu, at Manchester United vil stjæle Thomas Franks drømmespiller.

Fik du læst: Harry Kane sælges for 508 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce