Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

DBU præsenterer helt nyt landshold

Af Morten Jørgensen
25.09.2025 Kl. 08:38

DBU har torsdag morgen annonceres, at der er blevet oprettet et helt nyt dansk landshold, som skal gavne fremtiden. 

På sin hjemmeside oplyser DBU, at der er tale om et nyt U17-futurelandshold, som allerede senere i dag skal i aktion mod Norge. 

Det danske fodboldforbund kalder det selv for en markering af et nyt og vigtigt skridt i talentudviklingssystemet. 

De spillere, der især vil blive taget hånd om, er dem, der fysiologisk ikke er på niveau med jævnaldrende, men som har et stort fodboldmæssigt potentiale. 

– Med futurelandsholdene tager vi højde for, at fodboldspillere udvikler sig forskelligt. Fra U14 til U17 giver vi de sentudviklede spillere tid og rum til at udfolde deres potentiale. 

– Det handler ikke kun om at fastholde dem i systemet, men om at give dem jævnbyrdig matchning og de rette forudsætninger for at nå samme niveau som deres jævnaldrende på sigt. 

– Med det nyetablerede U17-futurelandshold får vi mulighed for at bygge videre på den proces og fastholde spillerne i længere tid, fortæller Rasmus Porse, der er Projektleder på arbejdet med relativ væksteffekt i DBU. 

Spillere, der udtages, har evner, som gør dem interessante for fremtidige landshold, og det skal være med til at gavne de danske landshold fremover. 

Spillere som Mikkel Damsgaard, Jesper Lindstrøm og Albert Grønbæk er blandt de spillere, der tidligere har været forbi et futurelandshold. 

Vilde kampe i vente: Her er lodtrækningen til Carabao Cuppen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce